Her sælger de kun skiferier til én destination

Her sælger de kun skiferier til én destination

SKI TOTAL sælger kun skirejser til ét skiområde - nemlig Valmorel i hjertet af de franske alper. Her har firmaet eget Chalet med 0 meter til pisten, og hvor ejerne altid er til stede.

SKI TOTAL har koncentreret indsatsen om én destination, som er særligt egnet for familier og voksne, og hvor bureauet i løbet af sin knap 30-årige levetid har kunnet sætte sit kraftige fingeraftryk på byen.

Bureauet har således fået bygget sit eget lejlighedshotel med navnet Chalet SKI TOTAL. Her er ejerne til stede hver eneste dag ”for at sikre det høje kvalitetsniveau og den nærværende personlige service, som er vigtige dele af en god skiferie”, som en af ejerne, Henrik Justesen, formulerer det. 

Eget Chalet med danske kokke

I Chalet SKI TOTAL er der en restaurant, hvor danske kokke sørger for dagens tre-retters gourmet menu. Derudover er her afterski bar, legerum til de små og gratis WIFI i hele bygningen. Chalet’et ligger bogstaveligt talt klods op ad pisten.

Herudover råder det danske bureau over et stort antal lejligheder og speciallejligheder, der ligger i nærheden af Chalet SKI TOTAL.

På børneskiskolen assisterer bureauets danske guider de professionelle franske skiinstruktører – lige fra begynderhold til 2-stjernet niveau, så børnene føler sig trygge sammen med en guide, der taler dansk.

”Som familie glæder vi os meget over, at vi med vores eget Chalet i Valmorel har fået mulighed for at udleve vores drøm om en aktiv tilværelse i de franske alper og samtidig at give vores gæster en rigtig god og tryg skiferie”, siger Henrik Justesen.

Foto: PR-foto SKI TOTAL

Læs artiklen om Alpernes bedste lasagne som vi fik i Valmorel her
Læs mere om skiferie i Valmorel her 

Udgivet af: Jesper Svennum

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen