Hemsedal Up N' Down – Skandinaviens hårdeste ski ræs
Har du det som kræves? I år kan du virkelig sætte dine lårmuskler og mælkesyreterskelen på en grundig test. Årets nyhed i Hemsedal, er Hemsedal Up N' Down, som er det hårdeste ski ræs på den no
Online: 21/01 2015 28. februar er der premiere på historiens første Hemsedal Up N' Down. Et liftbaseret skiræs, hvor vi almindelige skiløbere virkelig kan få chancen for at få blodsmagen frem i munden og lårmusklerne til at sitre. Hemsedal Up N' Down er et ski ræs, hvor man går sammen i to- eller tremands hold. Her gælder det om hurtigst muligt for deltagerne at gennemføre ruten. Deltageren skal af sted fra Holdeskar liften og derfra via Roni, Tinden og Totten 2 og til sidst ned til Hemsedal centrum. Når de kommer i mål har deltagerne tilbagelagt 2.600 højdemeter og en etape på omkring de 20 kilometer. Arrangørerne regner med at de bedste tilbageligger turen på under 45 minutter. Det er de to bedste tider pr. hold som tæller. I ræset bliver det vigtigt at disponere med ens kræfter, så du skal kunne glide godt på de flade pister, ha’ energi i armene til ”stav pisten” ved Totten-tjernet, og huske at holde æggetillingen når mælkesyren river i lårene på de sidste pister v. ”Sentrumsløypa”. Alle fra og med 16 år kan være med. Der går rygter om fantastiske præmier til vinderholdet, derudover er der også en del lodtrækningspræmier, hvor alle som deltager er med. "I følge projektleder, Christoffer Bjerkan ved Hemsedal Turistkontor, passer dette arrangementet til de fleste. Forudsætningen for at kunne deltage er at man behersker de pister som er en del af ruten. Derudover er det også en fordel at man er i god fysisk form, da æggestillingen og stavning er en væsentlig stor del af løjperunden. Se ruten illustreret på video her: Læs mere om hvordan du tilmelder dig her |