Guidernes fif til Saalbach-Hinterglemm

Guidernes fif til Saalbach-Hinterglemm

Danskis dygtige guide, Freja, er lige kommet hjem fra Saalbach-Hinterglemm med hovedet fyldt med fif, tips og tricks til dig og din kommende skiferie i Østrig.

HVILKE RE PISTER ER DINE FAVORITTER?
Piste nr. 15 til 13a fra top til bund under “Zwölferkogelbahn”. VM-pisten starter stejlt og sort ud, før den ender i nr. 13a efter mellemstationen, hvor en meget bred rød piste løber til bunden i Hinterglemm. Denne piste holder sig oftest rigtigt fint, da de fleste foretrækker at køre ned af den blå parallelpist nr. 11-11a.

Piste nr. 6 til 6a fra top til bund under “Westgipfelbahn”. Fra toppen til mellemstationen er der ingen pister, der kommer ind fra siderne, så det eneste man skal tænke på, er, hvor hurtigt man kan komme i bund og, hvor langt man tør hoppe ud over de mange små plateauer, der pryder denne piste til bunden af Hinterglemm.

Piste nr. 46 under “Bernkogelbahn”, kan være helt fantastisk, hvis man når første lift op fra Saalbach, og står som den første på pisten. Fra toppen kan man være heldig at få fornøjelsen af én af områdets flotteste morgenudsigter, med en let dis der letter fra dalen. At køre i bund til Saalbach helt alene på den perfekt præparerende piste kan være en helt magisk oplevelse, og er rigeligt grund til at tage på skiferie i Østrig.

HVOR FINDER MAN DE TRE BEDSTE BØRNEPISTER?
Saalbach-Hinterglemm er ikke kendt for at have specielt krævende skiløb. Hoveparten af pisterne er kategoriseret blå eller røde, men oftest vil de føles som en god lilla, da det godt kan være svært at kende forskel. I bunden af Hinterglemm er der et rigtig fint børne/begynderområde, som er decideret blåt. Det samme er tilfældet i “Leogang“, som generelt har nogle blødere og kortere pister, hvilket gør området perfekt til at teste skiformen den første skidag.

HVILKEN HEMMELIG JUVEL/PISTE VIL DU RØBE?
Læs svaret og få Frejas bedste råd til restauranter og caféer - og ikke mindst de bedste afterskisteder her.

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen