Guidernes bedste fif til skiferie i Folgarida

Guidernes bedste fif til skiferie i Folgarida

En af Danskis dygtige guider er lige kommet hjem fra Folgarida, og han har givet hans de bedste fif, tips og tricks til skiferien i Folgarida. 


Hvilke tre pister er dine favoritter?
Folgarida har to super gode blå pister; piste 50 – “Pradalago Facile” er super bred og har en længde på 3.740 m.

Det samme kan man sige om piste 85 – “Laghi”. Den er ligeledes god bred og er nogenlunde lige så lang som “Pradalago Facile”. Begge skal prøves, hvis man er nybegynder.

Piste 70 – “Spinale Direttissima” er en sort piste med et fald på over 70% flere steder, og der findes ikke bedre piste, hvis teknikken tillader det. Den er 2.400 m. lang og bestemt et forsøg værd, hvis man er til adrenalin i blodet.

Hvor finder man de tre bedste børnepister?
Folgarida er ikke den helt store børnevenlige destination, men området omkring “Malghet Aut” er dog utrolig børnevenligt, og der er flere beskyttede områder for de helt små børn. Det er også i “Malghet Aut”, at skiskolerne er beliggende.

Hvilken hemmelig skijuvel/piste vil du røbe?
Turen ned fra “Rif Orso Bruno” til “Marileva” via piste 11 -“Orso Brunos” og piste 23 – “Panciana” er et fantastisk løb. De er begge røde og nordvendte pister, sneen er (næsten) altid virkelig god, og den har en samlet længde på 4.700 m.

Læs mere om de bedste afterskisteder, restauranter/caféer og hvad du ellers bare må vide om Folgarida inden din skiferie her.

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen