Spar op til 47 minutters transport tid med ny Schweizisk gondollift

Spar op til 47 minutters transport tid med ny Schweizisk gondollift

Kæmpe investering i Grindelwald skal med nye gondollifte optimere transporttiden fra dalen både til pisterne og Europas højest beliggende togstation på bjerget Jungfraujoch.

Jungfrau Ski Region ligger i det centrale Schweiz og byder på to dale, tre bjergtoppe og 206 kilometer præparerede pister. Det er et skiområde præget af god kollektiv transport til besøgende både sommer og vinter, men nu optimeres det endnu engang.

Efter 10 år på tegnebrættet og en stor investering åbnede første del af det nye liftprojekt V-Cableway i december 2019 på strækningen mellem Grindelwald og toppen Männlichen. I december 2020 forventes anden strækning at åbne fra Grindelwald til toppen Eigergletscher og fuldender V’et.

V-Cableway er den helt store investering i Grindelwald, hvor der er skudt 3,2 milliarder i den nye gondollift. Projektet er navngivet V-Cableway, og som navnet antyder danner to nye gondollifter tilsammen et V, da de udgår fra samme dalstation. Dermed skabes der sammenhæng mellem bjergbyen Grindelwald og toppene Männlichen og Eigergletscher, hvor der fra sidstnævnte også kører tog til Jungfraujoch – også kaldet Top of Europe – som er Europas højst beliggende togstation.

Den nye dalstation skal ikke blot huse begge gondollifter. Den er ligeledes tiltænkt at skulle være et nyt shoppingområde med otte forskellige butikker, spisesteder og en VIP Lounge. 


Jungfraubahn - Der findes nok ikke flottere togture


Nye moderne gondoler på begge strækninger

Foruden at optimere tilgængeligheden så skal den nye investering også øge effektiviteten på strækningen til både Männlichen og Eigergletscher.

Den nye gondol fra Grindelwald til Männlichen er godt 6 kilometer lang og består af moderne 10-personers kabiner, som kan transportere hele 1.800 personer i timen. Det er en fordobling af kapacitet fra den tidligere gondol, og turens varighed reduceres fra 30 minutter ned til 19 minutter.

Strækningen fra Grindelwald til Eigergletscher er en smule længere med knap 6,5 kilometer i alt. Transporttiden bliver kun 15 minutter og dermed kortere end til Männlichen, mens kapaciteten ligeledes også bliver større med hele 2.200 personer i timen. Det skyldes, at denne strækning fra december 2020 vil blive betjent af kabiner med plads til 26 siddende personer i en moderne panoramakabine med varme i sæderne, højtalere og Wi-Fi. 


Den nye Eigerexpress


Hvad betyder det i praksis?

Når hele V-Cableway er åbnet til december 2020 vil det betyde, at tilgængeligheden til området med offentlig transport forbedres markant. Derfor kan besøgende komme nemmere og hurtigere både til pisterne og Europas højest beliggende togstation på Jungfraujoch, som nu kun kommer til at være en halv times togtur fra Eigergletscher.

Konkret reduceres rejsetiden ligeledes fra både Bern og Zürich med hele 47 minutter uafhængig af, om man skal på ski på Eigergletscher eller til Jungfraujoch.

Det betyder også, at det bliver mere attraktivt at rejse på vinterferie til Grindelwald med kollektivtrafik, da der kører tog hertil fra de fleste byer i Schweiz. Når projektet står helt færdig, vil almindelige tog kører direkte til samme dalstation, hvorfra de to nye gondoler går. Tager man derimod bilen, så er der også anlagt tre nye parkeringspladser ved den nye dalstation i Grindelwald.



Transporttid før vs. nu


De kolde facts


MännlichenEigergletscher
Dalstation:937 m937 m
Bjergstation:2.225 m2.328 m
Længde:6.100 m6.483 m
Højdemeter:1.2881.391
Fart:UkendtUkendt
Kapacitet:1.800 personer/timen2.200 personer/timen
Transporttid19 minutter15 minutter
Antal gondoler11144



Se video har hele planen her:




Se video fra åbningen her:


Udgivet af: Sofie Ærthøj

Rejsebureauer til Grindelwald
Fakta om Grindelwald
213 pister i alt
65 km blå
114 km rød
34 km sort

Lifter: 41 stk. / 44.000 pers/time

Slæbelifter: 16
Tog/baner: 3
Stolelifter: 18
Kabinelifter: 7

Mere om skiferie i Grindelwald

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen