Kläppen satser stort på freestyle med nyt superanlæg

Kläppen satser stort på freestyle med nyt superanlæg

Kläppen i Sälen er allerede national arena for freeskiing og snowboarding, og nu opruster det lille skisportsområde sine træningsfaciliteter frem mod OL i Kina i 2022.

Sverige er allerede stærk indenfor disciplinen freestyle på både ski og snowboard - men nu bliver de måske endnu stærkere, da der er kommet helt unikke nye træningsfaciliteter til den nationale arena for freeskiing og snowboarding. 

Unikke freestyle træningsfaciliteter

Der er i grove træk tale om et kæmpe hop, som i løbet af efteråret 2020 er blevet bygget ved indgangen til Kläppen Ski Resort i Sälen. Hoppet er kommet til Kläppen Ski Resort i et samarbejde mellem det svenske skiforbund, den svenske olympiske komité, det svenske sportsforbund og Sälen IF. 

Billede: Danile Berntstål/SSF
Udgangspunktet for hoppet er starttårnet i 17 meters højde

Formålet med opførelsen af hoppet er, at samarbejdspartnerne ønsker at give de svenske atleter den ultimative mulighed for at træne frem mod både fremtidige OL. Der er på nuværende tidspunkt ingen tilsvarende faciliteter i Europa. Den ansvarlige sportsdirektør for den svenske olympiske komité, Anders Wiggerud, har udtalt, at han mener denne investering vil være afgørende for Sveriges chance for at konkurrere indenfor denne diciplin. Han tror desuden på, at de nye faciliteter vil danne grundlag for svenske olympiske medaljer allerede i Kina i 2022, i Italien i 2026 og fremadrettet. 

Billede: Danile Berntstål/SSF
Airbag-landingen er 22 meter bred og 48 meter lang

Tysk kæmpe-airbag

Udgangspunktet for det store hop er et starttårn, der sender skiløberen eller snowboarderen afsted fra 17 meter over jorden, hvorfra der til bunden er en total faldhøjde på hele 37,5 meter. Efter at have kastet sig ud over det store hop, så venter der en gigantisk airbag, som giver efter i landingen, hvorfor den er ideel til at træne på nye tricks med minimale konsekvenser. Airbaggen er fremstillet i Tyskland, måler 48 x 22 meter og har en totalvægt på 6000 kilo. Den indeholder 2200 kubikmeter luft, hvilket svarer til 2.200.000 liter - eller 30.000 badekar. 

 Billede: Danile Berntstål/SSF
Verdensstjernen Jesper Tjäder tester faciliteterne i Kläppen

Træning året rundt

Det nye kæmpe hop med tilhørende airbag har fået mange rosende ord med på vejen allerede, og alt tyder på, at det bliver en stor succes. Selvom Kläppen Ski Resort allerede forinden var national arena for freeskiing og snowboarding, så udvides åbningstiderne nu - for det nye anlæg kan bruges året rundt, uanset om der er sne på de omkringliggende bakker. 

Direktør for Kläppen Ski Resort, Gustav Eriksson, kalder det helt unikt og fantastisk, og byder skiløbere fra andre dele af verden velkommen til at træne i Kläppen. Det er dog allerede taget godt i brug af nogle af de største indenfor disciplinen i Sverige. Både Jesper Tjäder, Sven Thorgren og Henrik Harlaut har testet anlægget. Sven Thorgren har blandt andet kaldt det en drøm, at der er kommet træningsfaciliteter i verdensklasse til hjembyen Kläppen, og tror på at det vil gavne svensk snowboarding på mange måder. 

Billede: Danile Berntstål/SFF
Det store hop med tilhørende airbag er åben for alle årets rundt

Alle kan være med

Selvom det er nogle af verdensstjernerne indenfor freestyle, der træner her, så er der plads til alle. Anlægget er designet, så der er forskellige afsætningsmuligheder, så niveauet kan tilpasses uagtet, om man træner professionelt eller skal til at lære sin første 360 graders rotation. 

Investering i anlægget er også med henblik på, at landsholdet ligeledes kan træne med andre og dermed inspirere næste generation til at opdage og udvikle sig. 

Video: Kläppen Freestyle




- Læs mere om skiferie i Kläppen her
- Se alle skirejser til Kläppen her

Udgivet af: Sofie Ærthøj

Rejsebureauer til Kläppen
Fakta om Kläppen
Skiområdet: 400-800 m.o.h.
Byen: 400 m.o.h.

34 pister i alt
17 km grøn
7 km blå
5 km rød
5 km sort

Lifter: 21 stk. / 15.883 pers/time

Slæbelifter: 16
Tog/baner: 2
Stolelifter: 1
Kabinelifter: 2

Mere om skiferie i Kläppen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen