En hel sæson på ski - er det dig?
En hel sæson på ski betyder ofte, at man skal pukle som bartender eller tjener på en af de lokale restaurationer ved skisportsstedet. Men med en uddannelse i ryggen har du muligheden for rent fakti
Online: 01/05 2012 Som skilærer får du ikke kun lov til at stå på ski i din fritid, du får også en masse pistekilometer i benene, mens du er på arbejde, samtidig med at du er til glæde og hjælp for andre. Blivskiinstruktor.dk uddanner unge danskere og hjælper dem med at få job hos skiskoler i Østrig. Initiativet er taget af Christoffer Vorre, der selv har fire sæsoner som østrigsk skiinstruktør i bagagen og Ottar Í Hjøllum, som har været skiinstruktør i tre sæsoner. Sammen med resten af holdet bag Blivskiinstruktor.dk vil de give kommende skiinstruktører tryghed og gøre det lettere for unge danskere at få job i de østrigske alper. "Vi har selv haft fantastiske oplevelser i Østrig som skiinstruktører, og vi har oplevet, hvilken personlig udvikling man gennemgår - den følelse og de oplevelser vil vi gerne give andre," fortæller Christoffer Vorre. "Vi ved, at det kan være en uoverskuelig proces forbundet med megen usikkerhed og frustration," fortsætter han. Og derfor vil han gerne gøre det lettere for danskere, der har gejsten og gerne vil af sted. Jobsikkerhed Selvom vi herhjemme får tudet ørerne fulde om de mange ledige jobjægere, der har svært ved at finde arbejde, garanterer Blivskiinstruktør.dk de nyudklækkede instruktører et job. "Vi forhandler gode ansættelsesvilkår til vores skiinstruktører, vi sikrer dem et fast job hos en af vores skiskolepartnere efter uddannelsen og vi arrangerer fælles transport for vores aspiranter," fortæller Christoffer Vorre. Hele holdet drager af sted sammen, så instruktørerne altid kan få råd og vejledning undervejs. Det gælder både i forbindelse med den tyske teori og med eksaminerne på pisterne. Samtidig forsøger de garvede skiinstruktører at videregive den ægte skiinstruktør-ånd, som de selv arbejder ud efter: "Det er ikke kun sjov og ballade, men et arbejde der indebærer et stort ansvar på pisterne og kræver megen seriøsitet. Vi forventer intet mindre af de skiinstruktører vi sender til Østrig," forklarer Christoffer Vorre. Sikkerhed og trygge rammer Allerede inden afrejse arbejdes der med sikkerhed og trygge rammer. På den måde er man bedre rustet, når man står midt i uddannelsen nede i Alperne. "Målet er at give flere får muligheden for at opleve en sæson og udvikle deres sprogkundskaber og skiløb, samt få udenlandsk erhvervserfaring og vigtigst af alt - oplevelser for livet," fortæller Christoffer Vorre begejstret. "Det giver en stor tryghed at tage af sted med et dansk selskab, der kan sikre ordentlige vilkår og holde styr på mange af de praktiske ting i forbindelse med uddannelsen," siger han. Hvad med prisen? Alt i alt koster det 15.495 at blive instruktør via Blivskiinstruktor.dk Men med en jobgaranti er det penge hurtigt tjent ind igen. Prisen dækker 1. del af den østrigske skilæreruddannelse (undervisning, liftkort og hotelophold med halvpension i 10 dage), 4 dages forberedelses- og teknikkursus (undervisning, liftkort og hotelophold m/halvpension), teamdag i Danmark inden afrejse, forberedelsesmateriale, samt transport til Østrig. Pengene er godt givet ud, og du undgår at spilde tiden bag en bardisk med en fritidsbeskæftigelse som skibums. Som instruktør behøver du ikke at længes efter at få sne under brædderne. |