Direkte fly fra Danmark til Lofsdalen

Direkte fly fra Danmark til Lofsdalen

Midt i Härjedalen ligger den svenske skiperle Lofsdalen, der stadig er ukendt for mange danskere. Men det kan der rådes bod på nu med direkte fly fra København til skisportsstedet med Sverige

Online: 10/09 2009

Den svenske skidestination Lofsdalen har alt, hvad hjertet begærer til den perfekte vinterferie: Stor faldhøjde, et varieret pistekort med i alt 27 kilometer pister, herlige naturomgivelser midt i Härjedalen og ikke mindst masser af sne. Det skal mange flere danskere have mulighed for at opdage, og derfor introducerer Lofsdalen i år direkte fly fra København til Sveg i samarbejde med flyselskabet NextJet og det danske rejsebureau Fjällferie. Fra Sveg er der kun en times transfer til Lofsdalens vintereventyr.



- Vi har de seneste år fået flere og flere danske gæster, og nu er tiden moden til, at endnu flere danskere får øjnene op for de mange kvaliteter der er i Lofsdalen, og derfor satser vi på direkte fly, siger Katarina Lidberg, turistchef i Lofsdalen.



Det direkte fly fra København har afgang om lørdagen og kommer fortrinsvis til at flyve i januar og februar. I transferbussen fra Sveg til lufthavnen vil en guide udlevere nøgler til lejligheden eller hytten, uddele liftkort og velfremme i Lofsdalen venter en fyldt køleskab, så det er bare at klikke skiene på, sætte sig i den moderne 6-stolelift og kaste sig ud i de alpine udfoldelser.



- Lofsdalen er perfekt til den typiske danske skifamilie. Bakkerne er varierede og her er en stor faldhøjde, samtidig ligger alt indenfor en overskuelig afstand og her er småt og hyggeligt, siger Katarina Lidberg og fortsætter:



- Men vi vil hele tiden stræbe efter at blive endnu bedre, og derfor har vi i år blandt andet ansat danske skilærere, så de danske gæster får en endnu bedre oplevelse.



Hos det danske rejsebureau Fjällferie glæder direktør Peter Andreasen sig over den ny flyrute:



- Lofsdalen er for mange stadig lidt af en hemmelighed. Men det er et fantastisk skiområde for masser af danskere. Et godt område for begyndere og let øvede på den nederste del af bjerget, og samtidig masser af udfordringer for dygtigere skiløbere på toppen, siger direktøren, der håber, at flyet mellem København og Sveg vil betyde, at mange flere danskere vil stifte bekendtskab med Lofsdalen.



Fotos: Lofsdalen


Direkte fly fra Danmark til Lofsdalen - Billede 324
Direkte fly fra Danmark til Lofsdalen - Billede 325

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen