Det er nu endnu nemmere at finde skirejsen

Det er nu endnu nemmere at finde skirejsen

Selvom det tegner til at blive årets varmeste dag er der mange der er i fuld gang med at finde vinterens skiferie. Det er nu gjort endnu nemmere at finde rejsen.

Online: 02/08 2013

Gennem de sidste 10 år er mængden af udbudte skirejser steget og steget. Rejsemulighederne er mange uanset om man er til hyggelig børneskiferie eller ekstreme off piste udfordringer. Med det store udbud af rejser fik du som bruger på Skisport.dk før i nogle tilfælde flere resultater op end der kunne overskues på en gang. Det er nu gjort nemmere, da du undervejs i søgningen hele tiden kan se hvor mange resultater du vil få.

250.000 skirejser fra 139 rejsemål er på markedet

Der er pt. udbudt mere end 250.000 skirejser, fra de mere end 20 skibureauer der har offentliggjort vinterens skirejsemål og priser. Udbuddet indeholder rejser med fly, bus og i egen bil.

Top 10 udgør 60 % af rejserne

Af de 250.000 rejser går 60 % til ti destinationer. Der er primært tale om velkendte områder som har været højt på danskernes ønskeseddel i årtier, men også nogle mindre kendte/besøgte destinationer som først er dukket op i danskernes bevidsthed indenfor de sidste 10 år, eksempelvis Passo Tonale.

Top 10 destinationer med flest udbudte skirejser pr. 2. August
1. Val Thorens
2. Livigno
3. Canazei
4. Bad Gastein
5. Wagrain
6. Tignes
7. Val d Isère
8. Saalbach
9. Ischgl
10. Passo Tonale

Norden først at finde på en 22. plads

Aktuelt er top 10 100 % domineret af Alperne. Første nordiske placering er Trysil som findes på en 22. plads på listen over rejser der kan findes på Skisport.dk

Det ændrer sig formentlig de kommende uger, efterhånden som flere udbydere af rejser til vore nordiske naboer er klar, med deres skirejser til vinteren 2013/14.


Det er nu endnu nemmere at finde skirejsen - Billede 1397

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen