Flest danske skiløbere vælger Norge

Flest danske skiløbere vælger Norge

De norske fjelde trækker tydeligvis mere i danske skiløbere end Alperne, for næsten en tredjedel vælger Norge, når de skal på skiferie. Det viser undersøgelser af danskernes skivaner.

Gennem de sidste to år har Visit Norway fået Epinion til at undersøge danskernes skivaner. Resultatet viser, at endnu flere de sidste år har vendt bilen og skiene mod Skandinavien, hvor Norge har befæstet sin position som danskernes foretrukne skiland, foran Østrig.
 
Sverige og i særdeleshed Norge har de seneste år oplevet en stigende popularitet, og hele 30 pct. af de danske skiløbere vælger nu at tilbringe skiferien i Norge. Undersøgelserne peger samtidig på et lille paradoks. For selvom et lille flertal af danskerne svarer, at de forventer at tage sydpå på skiferie, så rejser de fleste i praksis til Norge.

Norge efterfølges af 27 % som vælger Østrig og 17 % som vælger Sverige, herefter følger flere af de øvrige lande i Alperne.

De norske pister og løjper er rykket tættere på

Flere færgeafgange og nye veje har de sidste år både gjort rejsen nordpå mere bekvem og forkortet den samlede rejsetid, fra man sætter sig i bilen til man står foran skihytten eller fjeldhotellet. Med nye færger fra Fjord Line er der nu tre selskaber, der sejler fra Jylland til Norge hver dag. Er man i bil fra Sjælland, er der også kommet mere fart på ferien med et forbedret svensk og norsk motorvejsnet, hvor der eksempelvis nu er motorvej hele vejen fra Malmø til Oslo.

Det er blevet meget nemmere og hurtigere at få skiene på i Norge

 "De sidste år er Norge jo rykket endnu tættere på Danmark. Som inkarneret skiløber er jeg selv voldsomt godt tilfreds med, at rejsetiden er blevet så meget kortere. Sammen med familien rejser jeg hvert år på skiferie i Norge via Helsingør, og vi nyder alle sammen, at turen er blevet reduceret et par timer. Det betyder altså en del for familiehyggen, at man ikke skal starte ferien med at sidde en masse timer bag rattet", mener Henrik Verner Jensen, markedschef i Visit Norway.

Langt flere spænder langrendsskiene på

Henrik Verner Jensen har flere bud på, hvorfor vinter-Norge tiltrækker flere og flere danskere. Ifølge ham kan en del af forklaringen være den fortsat ganske lave norske kronekurs, som er meget fordelagtig for vi danskere.

"Men jeg tror også at Norges meget store snesikkerhed med lækker sne helt hen i april måned, er noget mange lægger mere og mere vægt på. Samtidig er langrendssporten i vækst, og der er flere danske motionister, der bliver langrendsløbere. Faktisk fortæller næsten en tredjedel af alle de danske skiløbere, at de løber langrend. Det er en stigning på 50 pct. på ét år. Her er det norske højfjeld ganske enkelt langt de flestes førstevalg, og derfor ser vi også, at andelen af langrendsløbere i Norge er helt oppe på 47 pct. Der er også flere af de danskere, der rejser til Norge, der kører både alpint og langrend", siger Henrik Verner Jensen.

Karakteristik af den danske skiturist

Den danske gennemsnitsskiløber har de sidste to år ændret sig på flere områder:
  • Er en lidt mindre andel kvindelige skiløbere end tidligere (43 pct.)
  • Er i gennemsnit et par år yngre end tidligere (45 år i både Norge og Alpelandene)
  • Flere der løber langrend – 50 pct. stigning fra skisæsonen 2014/2015 til 2015/2016

Øvrige facts:
  • Godt 8 pct. af danskerne var på skiferie i 2015
  • 57 pct. af de danske skiløbere er mænd
  • Flere rejser med kæreste og ægtefælle i Norge
  • 66 pct. kører alpint eller snowboard i Norge
  • 47 pct. kører langrend i Norge (gennemsnit for alle lande er 30 pct.)
  • Der er flere, der både løber alpint og langrend i Norge, end andre lande
  • Det er især sjællændere, der foretrækker Norge
  • Antallet af danske skiløbere ser ud til at være konstant

Find Skirejser til Norge
- Med bus
- I egen bil
- I egen bil inkl. færge fra Jylland

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen