Byggeriet i gang, Saalbach forbindes med Fieberbrunn
Det første spadestik er taget til byggeriet af en lift som ikke bare forbinder to skiområder, men også de to bundeslande Tirol og Salzburgerland.
20 % større skiområde og adgang til rigtig gode freeridemuligheder, især sidstnævnte har nok været tungen på vægtskålen der har fået Saalbach til at sige ja til sammenslutningen med det noget mindre Fieberbrunn. Liften der opføres er en 10 personers gondollift med en kapacitet på 2.600 personer i timen og udover liften anlægges en piste fra toppen af Reiterkogel tilbage til Fieberbrunn.
Forbindelsen er vist med den lillae streg.
Liften koster 150 mio. DKK, så der skal tiltrækkes endnu flere gæster til områderne for at betale renter i banken, investeringen kommer i forlængelse af en årrække med store investeringer i skiområdet i Saalbach, her er der siden år 2000 investeret mere end 2 mia. i at forbedre skiområdet.
Saalbach får adgang til Tirols sne-rigeste region
I januar offentliggjorde Günther Aigner der forsker i skiturisme en analyse af de årlige snefald i Tirol. Den fastslog at Pillerseetal, som Fieberbrunn ligger i, er det område i Tirol, hvor der falder mest sne.
De sidste 30 år er der i gennem snit faldet 516 cm sne og gennemsnitssnehøjden er 111 cm.
Så på begge sider af bjergkammen har man noget at byde ind med til den forstærkede region.
Området Fieberbrunn, Saalbach og Leogang byder efter sammenlægningen på 67 lifter og 240 km pister.
Du kan læse om vort tidligere besøg i Pillerseetal/Fieberbrunn her