Bring ski-drømmene til live i Aarhus

Bring ski-drømmene til live i Aarhus

Lørdag den 4. oktober skydes vintersæsonen i gang i Aarhus ved 3SkiEvent 2014. Der bydes på 70 tons østrigsk sne fra Sölden i Tirol. Masser af konkurrencer, tips fra destinationerne mv.

Online: 25/09 2014

I år er det 11. gang at SkiEvent løber af stablen og med 50 procent mere sne end sidste år, er der store forventninger til årets vinterevent. Aarhus midtby bliver således vinterklædt, når der transporteres 70 tons sne direkte fra østrigske Sölden i Tirol til Aarhus.

Udover at udvide skibakken i bredden, så der både er plads til nybegyndere og garvede skiløbere, vil der som noget nyt i år også blive anlagt en særskilt kælkebakke. Den omkring 10 meter lange kælkebakke opføres på trappen fra Skt. Clemens Torv ned til selve Bispetorv, hvor Stena Line har sit telt. Her kan alle få en gratis kælketur på de populære Stena Line Snowrockets.

Hvor skal vi tage hen?
På eventen vil der også være mulighed for at hente inspiration til årets skiferie. Rundt på pladsen i de store telte kan man møde repræsentanter fra en lang række af de populære norske, svenske og østrigske skidestinationer, der gerne deler ud af tips til konkrete destinationer.

Masser af chancer for at vinde fede præmier!
Til 3Skievent, vil der skiferier, telefoner, gavekort med meget mere at vinde. Der er præmier for mere end 50.000,-

Gratis adgang...
Til 3SkiEvent 2014 hele lørdag den 4. oktober og der åbnes allerede klokken 10:00. Det er turistbureauerne fra Sverige, Norge og Østrig i samarbejde med Danmarks Skiforbund, der står bag 3SkiEvent 2014.


Bring ski-drømmene til live i Aarhus - Billede 1842

Udgivet af: Rasmus Skov

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen