81-årig dansker deltager i verdens hårdeste skiløb på Grønland

81-årig dansker deltager i verdens hårdeste skiløb på Grønland

“Jeg havde hørt og læst at Arctic Circle Race skulle være noget særligt, men kunne ikke i mine vildeste drømme, forestille mig hvor specielt det rent faktisk er.”

Sådan lyder det fra den 81-årige Flemming David Scheutz, der deltog i årets ræs. Flemming måtte trække sig efter første etape, da strabadserne simpelthen blev for hårde. Han har dog alligevel fået en mindeværdig oplevelse ud af sine anstrengelser.

At stå på ski i dette hårde, krævende og smukke landskab er så specielt, at oplevelsen vil sidde i mig resten af livet”.

Hvert år samles verdens mest udholdende og eventyrlystne skiløbere for at deltage i Arctic Circle Race. Fredag den 29. marts startede det tre dage lange skiløb på 160 km, der foregår i ekstreme forhold, der kan byde deltagerne på helt ned til minus 30 grader. 

Foto: Mads Fridolin Vejlby

81-årige Flemming, måtte desværre trække sig efter første etape

To deltagere har sat verdensrekord 

Amerikaneren Dan Quinlan, der deltager i årets Arctic Circle Race satte i 1982 verdensrekord i langrend. Han stod 290 km. på langrend på 24 timer. Det betyder dog ikke at Dan tager let på opgaven, når han debuterer i Arctic Circle Race:?“Derhjemme har vi træer, så det gør ikke noget hvis vinden blæser, så tager jeg bare i skoven. Men her er der ingen træer, så hvis det blæser bliver det koldt. Det skræmmer mig også lidt, at det er tre dage - det er lang tid, og jeg har ikke prøvet det før.

En anden deltager, der også har sat en verdensrekord er tjekkiske Kamila Borutova, der endda stadig holder rekorden for kvinder. I år 2000 tilbagelagde Kamila 333 km. på et enkelt døgn. Kamila har ikke blot slået sig fast som den mest udholdende kvinde på 24 timer - hun har også vundet guldmedaljen i Arctic Circle Race begge de gange hun deltog. Hun lignede dermed en af de stærkeste favoritter blandt kvinderne i årets løb. 

Foto: Cebastian Rosing

Det er et hårdt og udsat terræn som der dystes i

300 frivillige gør det muligt 

Artic Cirlce Race starter og slutter i Sisimiut, der er Grønlands næststørste by, og skiløbet er en stor begivenhed for lokalsamfundet. En af de vigtige faktorer, der gør det mulig at afvikle Arctic Circle Race succesfuld år efter år, er at hundredevis af frivillige hvert år støtter op om eventet. I år er der omkring 300 frivillige der tager sig af en lang række opgaver og sørger for at deltagerne får en så fantastisk oplevelse som muligt. En af de frivillige er Peter Evaldsen, der aldrig selv har deltaget i løbet, men som elsker at hjælpe til med afviklingen. “Det er nok 15-16 år jeg efterhånden har været med. Jeg blev bidt af det fra første gang jeg var med. Det er den ånd og fællesskab, og det der med at man er en del af noget kæmpestort. Det er meget selvtilfredsstillende.” Udtaler Peter Evaldsen. 

Foto: Artic Circle Race

Du oplever en helt magisk natur på Grønland

Et internationalt felt 

16 forskellige lande er i år repræsenteret, når feltet på 168 skiløbere begiver sig ud på verdens hårdeste skiløb. Arctic Circle Race blev skudt igang fredag den 29. marts, og har varet over tre dage gennem det barske grønlandske terræn. Igen i år kommer deltagerne fra alle verdenshjørner. Både skiløbere fra Australien, Rusland, USA, Canada og Sydafrika har fundet vej til Grønland for at prøve kræfter med den ultimative udfordring inden for langrend.

Det er 23. gang at Arctic Circle Race afholdes og i år er der både debutanter og deltagere, der vender tilbage for at få en oplevelse for livet endnu en gang. 

Foto: Artic Circle Race

Der var i år 16 lande med til Artic Circle Race

Debutanter tog guldet 

Af de deltagere der holdt ud i alle tre dage, var de hurtigste at finde blandt debutanterne. Den 28-årige australier Phillip Bellingham slog de øvrige mænd på 160 km, og kunne lade sig hylde med guldmedaljen, efter at han krydsede målstregen søndag eftermiddag. I kvindernes kategori for 160 km. var det den 26-årige franske debutant Iris Pessey, der tog guldet, og som glædede sig over at den tredje og sidste dag endelig kunne byde på behagelige forhold, efter to dage med blæst og snevejr: “Det er dejligt at slutte af på en klar og solrig dag med blå himmel.

Foto: Aqqalu Inuuteq Dahl

Sejrsskamlen for de 3 herrer


De øvrige medaljer blev for kvindernes vedkommende taget af henholdsvis Kamila Borutova (Tjekkiet) på 2. pladsen og Anne Houmøller (Grønland) på 3. pladsen. Sølv og bronze for mænd på 160 km gik til henholdsvis Martin Møller (Grønland) og Christian Nielsen (Grønland). 

Foto: Aqqalu Auggustussen

Sejrsskamlen for damer

Kronprinsen har deltaget i Artic Circle Race


Se hvordan du deltage her

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen