Arkitektonisk transformation i St. Anton

Arkitektonisk transformation i St. Anton

De fleste danskere forbinder Østrig med tyrolerstil og gammeldags hoteller. På et hotel i den ellers så traditionelle østrigske by, St. Anton, har

Online: 15/06 2011

Hotellet er Lux Alpinae i St. Anton am Arlberg – et hotel, der med sin kæmpestore glasfront er et moderne indspark til udviklingen i byen, hvor der hele tiden skyder ny, funktionel arkitektur frem – side om side med de traditionelle østrigske bygninger.

Lux Alpinae skiller sig ud fra de mange traditionelle bygninger – men ikke på en dårlig måde. Overraskende nok passer hotellet med dets moderne opbygning og valg af materialer rigtig godt ind i byens ellers traditionelle udseende.

Det bærende indtryk på hotellet er kæmpestore glaspartier, der lukker masser af lys ind – uanset hvor man befinder sig i hotellet. Lux Alpinae er et alternativt og overraskende hotel – men inden for er atmosfæren afslappet og gammelflippet. Ejeren, Alexander Kertess, er eksponent for denne stemning ved ikke at være klædt ud som noget han ikke er – han befinder sig bedst i sin gamle T-shirt:

”Vi ER dette sted. Vi spiller ikke skuespil. Vi er lykkelige her,” siger Alexander Kertess, der driver hotellet med sin hustru, Sabine Kertess.

Det er hustruen, der har stået for indretningen, der inkluderer gennemsigtige stoffer, store vaser og masser af sten.

”Lux Alpinae er vores livsstil. Det er cool og afslappet, og har samtidig en høj kvalitet, som er det vigtigste for mig,” siger hotelejeren. Lux Alpinae har da også fået tildelt fire stjerner.

Springbrættet var VM i alpint skiløb i 2001, hvor man flyttede jernbanen, der gik gennem byen og fik plads til nogle nye ting – blandt andet en ny banegård.
Hotellet blev bygget direkte ind i en stejl bjergside, hvor man måtte fjerne 7.000 kubikmeter klippe – det krævede 650 trucklæs. Derefter måtte man banke 500 tre-otte meter lange stålsøm ind i klippen for at holde den på plads – ikke just hverdagskost. Heller ikke for en østriger:

”Jeg ville aldrig gøre det igen. Risikoen – også den finansielle – var alt for stor,” siger hotelejer Alexander.

Han drev tidligere hotel med sin mor, men to chefer var én for mange, som han selv siger. I stedet valgt han at bygge hotel i en klippe – og det lykkedes.

Hotellet åbnede i 2003 – og på trods af det var et kapløb med tiden at få åbnet i rette tid til vintersæsonen, nåede man det akkurat og undgik dermed økonomisk kollaps.

Nu går hotellet godt – og selv i sommermånederne er der mange gæster. Det være sig både overnattende eller blot spisende gæster i restauranten, der laver ualmindeligt veltillavet mad.


Arkitektonisk transformation i St. Anton - Billede 789
Arkitektonisk transformation i St. Anton - Billede 790

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen