3 grunde til hvorfor du skal besøge Willingen, Tyskland

3 grunde til hvorfor du skal besøge Willingen, Tyskland

Har du allerede prøvet skiferie i Norge eller Sverige, så er Willingen måske det næste skridt eller det første skridt i ski-karrieren

Normalt er det skiområder som Val d'Isère, Saalbach eller Canazei, der er på GPS’en når jeg skal skiferie, men denne gang skulle det være anderledes. Vi havde behov for en impulsiv skiferie og da vi så, at der var faldet sne i midten af Tyskland, så blev KIA’en pakket og kursen mod Willingen var sat.

Vi besøgte det moderne skiområde Willingen, der overraskede nogle meget-svære-at-overraske-skiløbere, som har testet skiområder fra Japan til Canada - For Willingen har alt det, som gør et skiområde godt. Byen er hyggelig, der er masser af gode indkvarteringsmuligheder samt restauranter, lifterne er moderne og har man børn, så bliver det ikke meget bedre!

Se Test/Anmeldelse fra vores ski-besøg i Willingen, Tyskland:

I en verden hvor trykte medier og longreads er ved at uddø, så må vi alle lære lidt af Tik-Tok-generationen og tænke på det gamle udtryk “Show it, don’t tell”. Så hvis du vil have oplevelsen af at være i Willingen, så se vores YouTube video derfra:


OBS: Har du spørgsmål til området - Så se vores Q/A på Instagram her, hvor du kan få svar på det som andre har spurgt om angående skiområdet. 

De seneste par år, har internettet været fyldt med artikler som, “3 øvelser der garanterer six-pack”, “3 aktier der kan gøre du økonomisk uafhængig”, eller “3 drinks der ikke giver dig tømmermænd” og jeg har klikket på alle, men uden efterfølgende succes! Og det skal der laves om på!

Derfor har jeg i sinde at lave en artikel der faktisk holder, hvad den lover. Så her får du en artikel med 3 gode grunde til hvorfor du skal besøge Willingen i Tyskland: 

1. 500 kilometer fra den dansk/tyske grænse

2. Priserne er gode

3. Det er børnevenligt

Du kan være i Willingen under 6 timer efter, du har passeret den Dansk/Tyske-grænse

500 kilometer fra den dansk/tyske grænse

Willingen er det ideelle rejsemål for en kort weekendtur. Den korte afstand fra Danmark og de mange aktiviteter gør det nemt at nyde skiferien på en forlænget weekend. Uanset om du har to eller tre dage til rådighed, kan du fylde dem med skiløb, aftenskiløb, hyggelige gåture i byen og udforskning af områdets kultur og natteliv. 

Og bare det, at du kan være i Willingen under 6 timer efter, du har passeret den Dansk/Tyske-grænse, er fantastisk. Vi ankom selv til Wellnesshotel Bürgerstuben om aftenen, hvilket var perfekt, da vi kunne køre efter en halv-arbejdsdag og lande lige til en 3-retters. 

Vi laver under vores besøg en Q/A med vores Instagram brugere. For at give svar på alle tænkelige spørgsmål om et skiområde.

Priserne er gode i Willingen

En af Willingens største fordele er de rimelige priser, både for liftkort og indkvartering. Dette gør skiferien overkommelig for de fleste budgetter, hvilket betyder, at du kan nyde alle de fantastiske faciliteter og oplevelser, Willingen har meget at tilbyde, uden at sprænge banken. De overkommelige priser gør Willingen til en utrolig værdifuld destination for skiløbere, som bare især en kort skiferie.

Området er GENIALT, hvis du rejser med børn

2 store børneområder 

Willingen imponerer med to rummelige børneområder, der skaber en tryg og sjov oplevelse for familiens yngste skiløbere. Disse områder er perfekte til børns første skieventyr og har veltrænede instruktører, der sikrer, at børnene udvikler deres skifærdigheder sikkert og med masser af sjov. Der er også hyggelige skihytter, hvor børnene kan varme sig med en kop varm kakao og lege i sneen.

Vi kan også anbefale at tage på en kælketur. Det kan være, at børnene ikke gider at stå på ski hele dagen, så lej en kælk, og se hvem der kommer først ned!

Den moderne gondol til toppen er også god, hvis man vil mødes med nogle i gruppen, som ikke står på ski

Moderne gondol øger værdien for området

Willingen tilbyder en moderne gondollift, der ikke kun er bekvem, men også gør skiløbet til en fornøjelse. Den er udstyret med behagelige sæder, der giver dig mulighed for at nyde den smukke natur, mens du svæver mod toppen. 

Med en gondol, har man mere lyst til at stå på ski de dage, hvor de måske blæser lidt, da man er garanteret 10 minutter i ro, hvor man kan sidde og slappe af.

Samtidigt er gondolen perfekt, hvis man rejser med pensionister, gravide eller nogle som er skadet. Det gør Willingen ekstremt inkluderende og tilgængelig for alle.


I Willingen får du 20 km pister - Bl.a. Sauerlands længste piste på 2.000 meter

20 pistekilometer 

Med 20 kilometer pister vil nybegyndere og letøvede finde Willingen perfekt. Heldigvis er det et meget varierede terræn, der giver dig mulighed for at udforske forskellige aspekter af skiløb og holde dig underholdt i mange dage.

Det er altså ikke en destination, som man skal vælge til en herre-/dameskitur, hvor man ønsker at banke en masse kilometer i benene. 

Det er stedet man skal tage til, hvis man ønsker en ekstra skitur eller hvis man vil lære børnene at stå på ski i børnevenlige områder.

Eksempelvis vil det give mening for mig at tage til Willingen i 2-3 dage, inden at jeg skal med HELE familien til Alperne. På den måde er benene klar, og hovedet er forberedt til lidt større bjerge, men selvfølgelig også bare for at få en h****** masse skiløb! 

De mange snekanoner sørger for gode sneforhold

70 % af området er dækket af snekanoner

Willingen sikrer fremragende sneforhold med 70% af området dækket af avancerede snekanoner. Det betyder, at når det første store snefald er faldet i området, og temperaturen er god, så er der høj sandsynlighed for gode pister fremover. Du behøver derfor ikke bekymre dig om snekvaliteten.

Har man bare 2 eller 3 dage på ski, så er det skønt også at kunne stå på ski om aftenen

Aftenskiløb i Willingen

Aftenskiløb er en spændende mulighed i Willingen. Du kan forlænge din skidag og opleve pisterne i et magisk aftenlys. De oplyste pister skaber en stemningsfuld og unik skiløbsoplevelse, og det er en fantastisk måde at afslutte dagen på. Willingen er kendt for sine aftenskiløbs-muligheder, der tilføjer et ekstra strejf af magi til din skiferie. Især de yngste elsker det.

Det er fantastisk, at man kun 500 km fra grænsen, finder en så hyggelig lille by

Willingen er en hyggelig by

Willingen er en charmerende by med et rigt udvalg af restauranter og barer, der inviterer dig til at nyde lækker lokal og international mad og drikke. 

Udover skiløb kan du tage en pause fra pisterne og udforske byens kulturelle og underholdende side. Der er biograf til filmelskere og mulighed for tatoveringer for dem, der ønsker en mindeværdig souvenir fra deres besøg i Willingen.

Winterberg som også er et besøg værd

Wintersport Arena Sauerland

Willingen er en del af Wintersport Arena Sauerland, der tilbyder en bred vifte af muligheder. Køber du 3 dages liftkort, får du adgang til 98 lifte 65 km pister. Bl.a. Winterberg 30 min fra Willingen. Så hvis du eksempelvis står på ski tors-søndag, så har du mulighed for at udforske en masser af pister, terræner og skiløbsoplevelser.

Læs vores anmeldelse af Winterberg her.

Har man prøvet Sverige og Norge, så kan Willingen være et godt alternativ, hvis man ikke ønsker at tage helt til Alperne

Godt alternativ til Norden

Willingen er et fremragende alternativ til de nordiske skidestinationer. Mens Norge og Sverige har deres egen charme, kan Willingen tilbyde en anderledes og spændende skiløbsoplevelse i smukke omgivelser. 

Det kan være en mere overkommelig måde at udforske skisportens glæder uden at skulle rejse så langt. Samtidig er niveauet ikke langt fra de norske og svenske områder.

Vi boede på det skønne Wellnesshotel Bürgerstuben, hvor der var dejlige wellness muligheder

Gode indkvarteringsmuligheder i gåafstand 

I Willingen finder du et udvalg af indkvarteringsmuligheder inden for gåafstand fra pisterne. Dette gør det bekvemt at komme til og fra skiløbet. Du kan vælge mellem hyggelige alpehytter, komfortable hoteller eller lejligheder med flot udsigt. Willingen gør det nemt for dig at finde den perfekte indkvartering, der passer til dine præferencer og behov.

Med hele 1600 parkeringspladser behøver du ikke bekymre dig om parkering tæt på liften, når du besøger Willingen. Der er masser af plads til din bil, hvilket gør det nemt at komme til Willingen med egen transport. 

Vælger du en indkvartering lidt væk fra liften, så skal du altså ikke være nervøs for at kunne finde parkering tæt på liftene, hvilket er et kæmpe plus! Fra vores hotel tog det ca. 10-12 minutter at gå, hvilket var overkommeligt

Vi var ekstremt overraskede over mængden af sne, og at os to offpist-hunde med trang til dyb sne og høj fart, faktisk kunne have det sjovt i Willingen på de 20 km pister - det siger ikke så lidt! Et område jeg helt sikkert vil køre til med egne børn inden turen går mod Alperne.

Skisport.dk var inviteret af Skitour.dk til Willingen i slutningen af januar.

Vi tog af sted efter et mindre snefald, hvilket kan anbefales, selvom der er gode snekanoner. Så overvejer du en kort skitur, så hold øje med vejrudsigten og når du kan se, at temperaturen er lav, og der er faldet lidt sne, så er det bare i bund med speederen! - God tur. 

Læs mere om skiferie i Willingen.

Udgivet af: Claus Loft Madsen

Rejsebureauer til Willingen
Fakta om Willingen
Skiområdet: 590-838 m.o.h.
Byen: 590 m.o.h.

17 pister i alt
5 stk.
5 stk.
7 stk.

Lifter: 14 stk.

Slæbelifter: 6
Stolelifter: 1
Kabinelifter: 1

Mere om skiferie i Willingen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen