Alpin DM afviklet med succes

Alpin DM afviklet med succes

Cirkeline Bigum, Christoffer Faarup og Marcus Vorre tog sejrene, da DM i alpint skiløb blev gennemført med stor succes i Funäsdalen i Sverige.

Online: 28/03 2014

Funäsdalen i det nordlige Sverige lagde i den forgangne weekend for anden gang løjper og sne til Danmarksmesterskaberne for de alpine skiløbere. Og igen blev arrangementet til en stor succes.

”De to Alpin DM der er blev afholdt i Funäsdalen, er ubetinget de bedste i historien,” lød den klare besked fra Kenneth Bøggild fra Danamarks Skiforbund, som fortsatte:

”Funäsdalen er et område, der i store træk lever af at lave konkurrencer som disse. De ved altså, hvad de har med at gøre. Der er styr på tingene,” forklarede Bøggild.

Rent bord til Cirkeline Bigum

På det sportslige plan blev til en stor weekend for Cirkeline Bigum. Hun gjorde nemlig rent bord, og tog guldet i alle fire konkurrencer.

Faarup og Vorre på herresiden

Hos herrerne var Christoffer Faarup også godt på vej til at gøre rent bord. OL-deltageren hentede guldet i både super G og storslalom. Men i slalom-konkurrencen havde rivalen Marcus Vorre sat en super-tid, hvilket tilsyneladende pressede Faarup for meget. I hvert fald styrtede han, og dermed kunne unge Vorre glæde sig over guldet.

Faarup kom dog igen og snuppede guldet i den kombinerede konkurrence.



Alpin DM afviklet med succes - Billede 1693
Alpin DM afviklet med succes - Billede 1694
Alpin DM afviklet med succes - Billede 1695

Udgivet af: Morten Sand

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen