Super resultat af Danske Markus Kilsgaard

Super resultat af Danske Markus Kilsgaard

Den 15 årige Markus Kilsgaard fra Skiklubben Hareskov lavede fredag en super præstation i et FIS løb på Vassfjellet ved Trondheim i Norge. Markus blev nr. 6, og han opnåede 47 FIS punkter. For at s

Online: 06/01 2008

Den 15 årige Markus Kilsgaard fra Skiklubben Hareskov lavede fredag en super præstation i et FIS løb på Vassfjellet ved Trondheim i Norge. Markus blev nr. 6, og han opnåede 47 FIS punkter. For at sætte resultat i relief kan det nævnes, at Andreas Nilsen – der kørte World Cup for Norge hele sidste sæson – blev nr. 8.

Det er første sæson, Markus deltager på FIS niveau, og det betyder, at han har meget dårlige startnumre. På Vassfjellet startede han som nr. 65, men formåede alligevel at køre sig ind på en 14.plads i første gennemløb. I 2. gennemløb var han 3. hurtigste mand. Og samlet blev det altså til en 6. plads.

Lørdag var Markus Kilsgaard tæt på at gentage bedriften. Der var FIS løb på samme bane og Markus lå efter første gennemløb nr. 10. Og i andet gennemløb kørte han fejlfrit indtil 4. sidste port, hvor han desværre ramte en port skævt. Han kom i mål, men tabte 5-6 sekunder på fejlen.

Trods uheldet lørdag rejste Markus fra Trondheim med en stor portion selvtillid, som han forhåbentlig kan udnytte i dag og de kommende 3 dage, hvor han deltager i FIS konkurrencer i Oppdal.

Bliver boende i Norge, selvom familien er flyttet hjem
Markus Kilsgaard er med på det lokale FIS team Lillehammer, der er Norges stærkeste ungdomshold. Holdet træner på Kjus Rennskole på Hafjell, og en af trænerne er Sven Ullrich, der fra 1993 til 2006 var dansk landstræner. Sven Ullrich fulgte Markus Kilsgaard på Vassfjellet, og han har følgende kommentar:

- Det er uhyre sjældent, man oplever en 15 årig løber opnå 47 FIS punkter. Men Markus er virkelig fokuseret på sin sport, og han kan drive det meget, meget langt.

Markus Kilsgaard flyttede for 2½ år siden til Lillehammer sammen med familien. Nu er familien rejst hjem til Danmark igen, men Markus bliver boende alene i Lillehammer – foreløbig indtil han bliver student. Hvad der derefter skal ske er uvist.

Albertsen har også gode minder fra Vassfjellet
Det er ikke første gang, der er opnået flotte danske resultater Vassfjellet:

* I januar 1994 hentede en 16 årig dansk knægt ved navn Johnny Albertsen en OL billet netop på Vassfjellet.
* I marts 2000 opnåede Albertsen to 2.pladser på Vassfjellet.
* Den 6.januar 2006 snuppede Johnny Albertsen karrierens eneste FIS storslalomsejr netop på Vassfjellet.

Målt i FIS punkter svarer Markus Kilsgaards 6.plads i fredags præcis til Johnny Albertsens to 2.pladser i 2000, hvor punkterne lød på hhv. 46 og 47.

Set med ”alpint faglige briller” er Markus Kilsgaards resultat i fredags en helt utrolig præstation.


Super resultat af Danske Markus Kilsgaard - Billede 114

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen