Nyhed Obertauern

Nyhed Obertauern

Fokus på OVERSETE OBERTAUERN et af Østrigs trumfkort!Bjarke Hansen fra Højmark Rejser: ”Et genialt pistekort og et godt netværk af lifter har med god grund været med til at etablere Oberta

Online: 18/09 2007

Fokus på OVERSETE OBERTAUERN et af Østrigs trumfkort!

Bjarke Hansen fra Højmark Rejser: ”Et genialt pistekort og et godt netværk af lifter har med god grund været med til at etablere Obertauerns rygte som det perfekte skiområde i Østrig, det var derfor naturligt at vi i år har valgt at tilføje Obertauern til vores udvalg af attraktive skidestinationer i Østrig”.

Bjarke Hansen fortsætter: Med sin placering blot 90 km syd for Salzburg og med gode shuttleforbindelser til lufthavnen, er det endda nemt og hurtigt at komme på sne.

Det har adskillige kendisser fundet ud af gennem tiden, lige siden the Beatles for alvor gjorde området kendt i deres storhedstid, og der kan stadig ses billeder af deres halsbrækkende ture på løjperne på hoteller rundt omkring i byen.

Nuomstunder trækker området stadig mange stjerner fra bl.a. showbusiness og sportens verden til, bl.a. træner styrtløbsstjernen Hermann Maier i området, der i øvrigt også er olympisk base camp, bl.a. brugt til højdetræning.
I området er lifterne placeret så snedigt, at man kan løbe alle turene – enten med eller mod uret – og altid ende tilbage ved udgangspunktet. Turen er kendt som ”Tauern Rundt” og er unik i alperne.

Til gengæld bør man nok holde sig fra pisten ved navn Gamsleiten No. 2, hvis man ikke er meget sikker på ski eller board. Pisten er en af de stejleste i Europa og særdeles sort, så den kan give selv den mest rutinerede skiløber eller boarder et gevaldigt kick.

Men det er ikke kun på traditionel vis, at der er gang i pisterne. Obertauern lægger også pister til den første østrigske snowkite skole, som underviser i de mange facetter af denne trendy, nye sport. Så rækker det ikke med kite-surfing om sommeren, kan sæsonen forlænges her.

Og der er god tid til at prøve kræfter med de ca. 100 km pister – på den ene eller anden måde. Sneen begynder som regel at falde i oktober, og den begynder først så småt at smelte igen i maj.

Er der energi til overs efter en dag i sneen, kan den nemt blive brugt efter mørket falder på. Obertauern byder på et meget farverigt natteliv, hvor DJ’s fra klubber i hele Europa giver den fuld gas og får dansegulvene til at koge. Den ene event afløser den anden gennem hele sæsonen, så der er masser af muligheder i Obertauern, slutter Bjarke Hansen fra Højmark Rejser.


Nyhed Obertauern - Billede 34
Nyhed Obertauern - Billede 35
Nyhed Obertauern - Billede 36

Udgivet af:

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen