Stort dansk hold til VM alpint i Åre
På lørdag starter VM alpint i den svenske by, Åre, som ligger mellem Trondheim og Östersund. Et mesterskab der er set frem til i flere år inden for alpinsporten. Det er kun 2.gang, at de alpine ver
Online: 01/02 2007 På lørdag starter VM alpint i den svenske by, Åre, som ligger mellem Trondheim og Östersund. Et mesterskab der er set frem til i flere år inden for alpinsporten. Det er kun 2.gang, at de alpine verdensmesterskaber finder sted i Skandinavien. Første gang var i 1954 – ligeledes i Åre. Dansk Skiforbund sender 6 løbere til VM. 2 rutinerede løbere og 4 unge talenter. Det gælder: Navn, Klub, Discipliner Johnny Albertsen, Roskilde Skiklub, Super G og Styrtløb Sophie Sølling, Københavns Skiklub, Storslalom Mathias Valentin, Skiklubben Hareskov, Storslalom og slalom Mathias Brodersen, Skiklubben Hareskov, Storslalom og slalom Frederik Moesgaard, Københavns Skiklub, Storslalom og slalom Alex Jægersen, Aalborg Skiklub, Storslalom og slalom Johnny Albertsen, 29 år og siden efteråret bosat i det sydlige Skåne, er veteranen på det danske hold. Johnny fik sin VM debut i 1996 ved mesterskaberne i Sierra Nevada, Spanien. Johnny har siden Sirra Nevada deltaget i VM 1997, 2001, 2003 og 2005. Blindtarmsbetændelse holdt ham ude af VM 1999. Johnny deltager i super G og styrtløb. Indtil i sommer har Johnny været støttet af Team Danmark. Det er slut nu, og konsekvensen har været, at Johnnys forberedelser til VM har indeholdt alt for få skidage. I sidste uge vandt Johnny en FIS konkurrence i Norge – men han har ikke nået at opbygge en stabil skiform. Johnny har derfor ikke så store resultatmæssige forventninger, men han glæder sig under alle omstændigheder til på lørdag, hvor det for alvor går løs. Sophie Sølling, 25 år bosat i København. Sophie har deltaget i VM i 2003 og 2005. Sophie kørte hele sidste sæson med det svenske landshold. Men i år har hun valgt at bruge flere kræfter på at studere og har derfor været mere i København end tidligere. Hun har skimæssigt koncentreret sig om VM, og har i denne sæson nedprioriteret World Cuppen. Mathias Valentin, 17 år og bosat i Græsted. Mathias Brodersen, 16 år og bosat i Farum Frederik Moesgaard, 15 år og bosat i København Alex Jægersen, 15 år og bosat i Oslo. De 4 unge løbere er alle blevet udtaget til VM med det ene formål at opnå erfaring. De har ingen mulighed for at opnå en topplacering. Men de er morgendagens løbere og Dansk Skiforbund har valgt at give dem muligheden for at opleve, hvad VM er for en størrelse. Forhåbentlig kan det give dem et bedre udgangspunkt, når de om nogle år for alvor skal til at præstere. Så ved de, hvad VM drejer sig om. Om Alex Jægersen er der den specielle historie, at han er ”halvt norsk” og bor i Norge sammen med familien. Men moderen er dansk og Alex derfor valgt at satse på en international karriere på dansk licens i stedet for at køre på norsk licens. I den første VM-uge er Johnny Albertsen eneste danske løber i Åre. Han har Sven Ullrich (dansk landstræner i perioden 1993-2006) med til at hjælpe. Efter den første uge rejser Johnny hjem. I den anden uge er de øvrige 5 løbere på plads i Åre. Som træner har de Jammie Dunlop med som træner. Holdlederopgaven løses af Nikolaj Fjellvang og Kuno Brodersen. |