5 grunde til at din skiferie bør gå til Whistler
Glæd dig (blandt andet) til næsten 12 meter sne, alt fra brede boulevarder til off-pist mellem træerne, en hyggelig skiby uden biler og mulighed for heli-skiing.
Her får du vores 5 bedste grunde til, at du bør tage på skiferie til Whistler, hvis du drømmer om helt nye skioplevelser.
1. Du får op til 7 meter ekstra sne at boltre dig i (sammenlignet med i Europa)
Der er ikke noget værre end at have booket en skiferie, pakket kufferten og rejst langt, for så at komme frem til sneforhold, der ikke er som forventet.
Måske har du oplevet at:
- flere nedfarter er lukkede grundet manglende sne
- du ikke kan køre helt til bunden, fordi den nederste del af bjerget mangler sne
- sneen bliver mere og mere iset og opkørt, jo længere hen på dagen du kommer
Og det er virkelig ærgerligt! Heldigvis er sneforholdene på en skiferie i Whistler perfekte fra december til marts.
I 2018 faldt der 9,5 meter sne i Whistler. Til sammenligning faldt der knap 2,5 meter sne i Canazei i Italien det samme år. Det er op til 7 meter ekstra sne, du får at boltre dig i.
2. Du får skiløb for både begynderen og eksperten på din skiferie i Whistler
Skiløbet i Whistler foregår på de to bjerge Whistler Mountain og Blackcomb Mountain, og de lokker med områder med mere end 200 nedfarts-muligheder.
Du finder:
- Områder for børn og nybegyndere hvor der er rig mulighed for at prøve kræfter med skiløbet på pister med lav hældning
- Præparerede alpin pister, hvor du carver dig ned af bjerget
- Snævre slugter som enhver ski-ekspert vil blive høj af at køre i
- Off pister, hvor du kører ned mellem de sneklædte træer i den dybe puddersne
- Nordamerikas bedste funpark med blandt andet rails, kickers og halfpipe
Så i Whistler får alle (uanset niveau) deres skibehov opfyldt. Selv den dygtigste skiløber kan bruge flere uger i Whistler.