3 nye lifte i Livigno til 30 millioner euro

3 nye lifte i Livigno til 30 millioner euro

Vi elsker, når der bliver bygget en ny, effektiv og bæredygtig skilift - og når der bliver bygget tre ... jamen så elsker vi det endnu mere.

I Livigno udskifter de tre gamle lifte i denne sæson - og det er et vendepunkt for området, som skal afholde vinter-OL i 2026.

I forbindelse med OL-afholdelsen bliver der ikke skabt nye skiområder. Ambitionen er tværtimod at optimere de gamle.

Det gør de blandt andet ved at erstatte lifte med nye modeller, som er mere effektive, men også mere bæredygtige.

Til sæsonen 24/25 bliver der bygget hele tre nye lifte i Livigno:

  • 10-personers gondol: Mottolino (3)
  • 8-personers stolelift: Monte Sponda (5)
  • 4-personers stolelift: Baby Lac Salin (13)

Lad os kigge lidt nærmere på de tre lifte - vi starter med at se, hvor de befinder sig. 

Mottolino: Gondol (10 personer)

Den gamle Mottolino lift har udtjent sin værnepligt efter 34 vintre, hvor den har fragtet mere end 24 millioner passagerer.

Den nye 10-personers gondol vil tilbagelægge de 564 højmeter på under seks minutter, hvor den gamle lift brugte cirka ni minutter.

Detaljer:

  • Dalstation: 1.832 m.o.h.
  • Topstation: 2.396 m.o.h.
  • Kapacitet: 3.000 pers./t
  • Fart: 6 m/s
  • Transporttid: 5 min, 50 sek

Monte Sponda: Stolelift (8 personer)

Monte Sponda er en af de mest anvendte lifte i området. Den ligger i hjertet af skiområdet - og nu bliver den gamle 4-personers lift fra 1994 skiftet til en 8-personers stolelift, som bliver den første af sin slags i Lombardiet.

Udskiftningen øger kapaciteten fra 2.400 til 3.200 personer i timen.

Detaljer:

  • Dalstation: 2.109 m.o.h.
  • Topstation: 2.569 m.o.h.
  • Kapacitet: 3.200 pers./t
  • Fart: 5 m/s
  • Transporttid: 6 min

Baby Lac Salin: Stolelift (4 personer)

Baby Lac Salin har transporteret skiløbere i 40 år - og nu er det tid til en modernisering.

Turen bliver ikke hurtigere - det vil stadig tage lidt over to minutter at blive fragtet de blot 50 højdemeter.

Nu kan der dog være fire personer i hver lift frem for tre. Og kapaciteten stiger fra 1.800 til 2.400 personer i timen.

Detaljer:

  • Dalstation: 2.704 m.o.h.
  • Topstation:2.754 m.o.h.
  • Kapacitet: 2.400 pers./t
  • Fart: 2 m/s
  • Transporttid: 2 min, 20 sek

Vil du prøve de nye lifte til vinter? 

- Læs mere om Livigno
- Se alle rejser til Livigno

Udgivet af: Frederik Mikkelsen

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen