Skiferie i Sogndal (Norge)

Rejsebureauer til Sogndal: Booking.com

Sogndal er ikke et skiområde i gængs forstand. Det er en by, som ligger ved foden af nogle af Norges bedste alpine fjelde. Snemængderne er stabile og ganske høje for skandinavien pga. den nærliggende gletscher, Jostedalsbreen. Der er to mindre skiområder i umiddelbart nærhed af Sogndal by. Sogndalsområdet er kendt som ”Norges frikjørings hovedstad”Hodlekve og Hafslo skisentreHodlekve, eller Sogndal Skisenter Hodlekve er det nærmeste skiområde, og ligger som navnet antyder i byen Hodlekve. Området er ca. 10 km fra Sogndal centrum og kan nås via Hovedvej 5. Der er 4 lifter, præparerede pister til både begyndere og eksperter. Området har 500 meters faldhøjde og er i særdeleshed kendt for sit... Læs mere.


Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Sogndal

Sogndal er ikke et skiområde i gængs forstand. Det er en by, som ligger ved foden af nogle af Norges bedste alpine fjelde. Snemængderne er stabile og ganske høje for skandinavien pga. den nærliggende gletscher, Jostedalsbreen. Der er to mindre skiområder i umiddelbart nærhed af Sogndal by. Sogndalsområdet er kendt som ”Norges frikjørings hovedstad”

Hodlekve og Hafslo skisentre

Hodlekve, eller Sogndal Skisenter Hodlekve er det nærmeste skiområde, og ligger som navnet antyder i byen Hodlekve. Området er ca. 10 km fra Sogndal centrum og kan nås via Hovedvej 5. Der er 4 lifter, præparerede pister til både begyndere og eksperter. Området har 500 meters faldhøjde og er i særdeleshed kendt for sit udfordrende freeride terræn og gode puddersne. Derudover er der ved foden af skiområdet flere dagligt præparede langrendsløjper. Flere med lys til aftenskiløb.

Sogn Skisenter ligger lidt længere væk, over byen Hafslo, omtrent 20 km oppe af Fv55. Det er også et mindre område, med to træklifter og to junior-træklifter. De længste pister er mere udfordrende, men også med enkelte muligheder for begyndere. Der er flere langrendsløjper og fjeldløjper ved området, bl.a. en 5 km lysløjpe.

Skitouring i Sogndal

Området er i Norge primært kendt for sine skitouring muligheder til de omkringliggende fjelde. Både i Sogndalsdalen, Jostedalen (som ligger en halv times kørsel op af Fv55) og i Jotunheimen Nationalpark (en times kørsel op af Fv55) er der et væld af skitouringmuligheder for alle niveauer. Der er store åbne vidder, lettilgængelige topture eller stejle couloirs. Med andre ord er der noget for enhver smag. Dalene er, som nævnt, utroligt snesikre og kvaliteten af sneen er høj.

Transport til Sogndal

Sogndal og de omkringliggende områder er ikke svært tilgængelige, men heller ikke lige om hjørnet. Fra Jylland er det nemmeste at tage færgen til Norge og køre 5-6 timer for at komme frem til Sogndal. Køretiden er næsten ens uanset, hvilken færge man vælger at tage. For Sjællændere er det nemmeste at køre igennem Sverige og Oslo og fortsætte videre mod Sogndal. Det tager omtrent 12 timer fra København. Det er også en mulighed at tage natfærgen fra København til Oslo og køre 5-6 timer derfra.

Sogndal er primært et område for de mere erfarne skiløbere, som har lyst til at kaste sig ud i skitouring i jagten på frisk sne og flotte fjeldoplevelser. For pisteskiløberen eller familien, der skal på skitur findes der bedre skiområder i Norge.

Billeder og video fra Sogndal


Brugernes anmeldelser af Sogndal

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.


Kort over Sogndal

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Sogndal. Klik på nålene for mere info. .

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen