Skiferie i Geilo

Geilo (Norge)


I hjertet af Norge midt mellem Oslo og Bergen findes den traditionsrige og charmerende fjeldlandsby Geilo omgivet af de høje fjelde. Beliggenheden gør, at vejret her er bedre end på nogle af de øvrige destinationer i Norge, og derfor er man sikker på at få god sne på skiferien til Geilo.

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Geilo
Skiområdet: 800-1178 m.o.h.
Byen: 800 m.o.h.

39 pister i alt
10 stk.
9 stk.
15 stk.
5 stk.

Lifter: 26 stk. / 23.000 pers/time

Slæbelifter: 14
Stolelifter: 6

Den familievenlige skidestination Geilo

Går skiferien til norske Geilo kan man forvente sig en særdeles familievenlig skidestination, hvor børnene bliver prioriteret højt. Børnene og deres forældre kan blandt andet vælge mellem fire forskellige skiskoler under skiferien. Hvis man bestiller skiskole hjemmefra bliver man automatisk tilkoblet den skiskole, der ligger tættest på det sted, hvor man skal bo på skiferien. Har man mindre børn med, som endnu ikke er klar til at kaste sig ud i skiløbet, så findes der pasningsmulighed i “Trollklubben” for børn op til 8 år.

Skiløbet i Geilo er ligeledes tilpasset børnene, og man finder således hele 4 flotte og overkommelige børneområder fordelt i hele området. Alle områderne byder på lette og trygge bakker, der er perfekte til at slå sine første sving ned af. Der findes eksempelvis ved “Trollklubben” i Vestlia et område med rullebånd, som roligt og nemt tager de mindste op på bakken, hvor de kan prøve kræfter med en sjov rute med farvede elementer, som børnene kan dreje omkring, køre under og have det sjovt med. Når børnene føler sig mere trygge, så er der ikke langt over til “Troll”-liften, som kører lidt længere op. Der findes her også en “Troll cross” som er en skicross for de mindste.

Udfordringer for den erfarne skiløber

Selvom Geilo har stort fokus på børn og deres familier, så findes der i området også udfordringer til mere erfarne skiløbere. Pisterne er fordelt på tre fjeldsider, og man finder flest pistekilometer på den højre side af pistekortet. Det er også her de fleste røde og sorte pister findes.
Foruden de almindelige pister i området, så er der også flere pister, hvor man kan få målt sin fart, to lange Fun Slopes og en portbane, hvor man kan konkurrere mod hinanden. Er man til freestyle-skiløb med hop og rails, så har Geilo også hele 4 parker, hvor man kan teste sit mod og afprøve sine evner.

Skiområdet er opdelt af Ustedalsfjorden, hvorfor man skal med bus mellem Kikutoppen og Bjødnahovda over til Gullsteinhovda, Geilohovda og Havsdalhovda. Det er dog intet problem, da der kører tre gratis skibusser mellem Vestlia og Geiloheisen-liften, samt til hotellerne i Geilo om morgenen og igen om eftermiddagen efter kl. 15:15.

Skiferie med spa og velvære eller hundeslæde og kanefart

Skal skiferien holdes med flere generationer, er der også tilbud til bedsteforældrene, såfremt de vil opleve noget andet end skiløb. Der er både mulighed for hundeslæde og kanefart samt oplevelser inden for spa og velvære på destinationen. Yderligere kan skiferien forsødes med besøg på nogle af byens mange caféer eller restauranter, hvor også det gastronomiske kan opleves. Med andre ord er Geilo en af de mere varierende og spændende destinationer i Norge.

Udvalgte skirejser fra Geilo

Søg efter skirejser

Dr. Holms Hotel

Dr. Holms Hotel er beliggende næsten lige ved løjperne, liften, skiudlejningen og skiskolen og har en skøn udsigt mod Geilo eller løjperne. Det er et historisk hotel, som har dannet ramme om filmene: "Min søsters børn i sneen" og "Far til 4 i sneen". Det er det perfekte udgangspunkt for en skøn ferie for alle aldre! Sne, leg og hotel med spa og bowling er kendetegnene ved Dr. Holms Hotel!

Billeder og video fra Geilo


Brugernes anmeldelser af Geilo

Skiterræn
3,95
Liftsystem
4,05
Afterski
3,17
Byen
3,57
Børnevenlighed
4,00
Begyndervenlighed
5,00
Prisniveau
5,00
Offpiste
2,00
Geilo har en samlet score på 3,84 stjerner ud af 5. Baseret på 58 anmeldelser.
Hund på langrend? - Anmeldt d. 11/12 2018 09:58 - Oprettet af Katrine

Er der nogen, der ved om man må tage sin hund med ud på langrend i Geilo?

Fint område - Anmeldt d. 09/08 2016 22:02 - Oprettet af Mikkel Skov

Geilo udmærker sig ved mulighed for ski-in ski-out, og det overskuelige område, kombineret med et begrænset antal gæster. Når det er sagt, vil de mere krævende skiløbere nok hurtigt savne flere lange og stejle nedfarter, ligeledes er lifterne hovedsageligt T-lifte og tallerken lifte. Super med børn, da der er gode muligheder for begyndere. Nyd det klassiske Dr. Holms Hotel, hvis Læs mere

snedybder - Anmeldt d. 12/03 2012 12:02 - Oprettet af Leif Freund

Vi kom til Geilo Fredag. Der blev angivet 50 cm sne i dalen. Det var der næppe. Der angives fortsat 50 cm. i dalen. Igennemsnit er der nu formentlig mindre end 10cm incl langrendsloyper. Jeg synes det er stærkt vildledende, specielt for turister der endnu ikke er ankommet og måske ville have valgt noget andet.Mvh Leif G Freund Danmark Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Sne
Sne
-2ºC
-1ºC
2,0 mm
1,5 m/s
syd
Søndag
Skyet
Skyet
-4ºC
-2ºC
0,0 mm
1,0 m/s
nord
Mandag
Delvist skyet
Delvist skyet
-2ºC
-7ºC
0,0 mm
4,9 m/s
nord-nordvest
Tirsdag
Skyet
Skyet
0ºC
-10ºC
2,0 mm
4,3 m/s
vest-sydvest

Derfor skal I tage på skiferie i Geilo

Geilo i Norge er et skønt skisportsområde, der byder på en bred alsidighed og mange muligheder for at tilrettelægge en ferie, der tilgodeser alle i familiens individuelle behov. Nedenfor får du de mange gode grunde til at lade vinterens skirejse gå til Geilo.

Der er plads til alle i Geilo - uanset alder og niveau

I Geilo har man formået at skabe en indretning, der giver optimale muligheder for alle. Anlægget er inddelt således, at børnene kan lege og lære i sikre og trygge omgivelser, og hvor der er rig mulighed for at møde nye venner - og da mange af de tilrejsende familier er danske, undgår man den typiske sprogbarriere. De rutinerede løbere har godt og vel 20 pister at udfolde sig på, og de kan med god samvittighed og ro i sindet lade fart og adrenalin været målet, da de på intet tidspunkt risikerer karambolage med børn og nybegyndere. Geilo har nogle rigtig gode faciliteter, og der er taget hensyn til alle aldre og alle niveauer - dette giver en følelse af, at alle er lige velkomne, hvilket sikrer en rigtig god social atmosfære.

Tilføj et romantisk element på din skiferie i Geilo

Geilo har nogle lækre spaområder, der alle byder på forskellige oplevelser. I den luksuriøse ende har man Vestlia, der tilbyder spa, diverse kropsbehandlinger, sauna og fitness i lækre rammer og moderne faciliteter. Også på Dr. Holms hotel er det muligt at få en spaoplevelse i smukke omgivelser - hotellet byder på massage, pool, spabad og meget mere. Hvis I søger en romantisk skiferie, så er Geilo et af de bedre steder i norden. Geilo har mange gode faciliteter for både unge og ældre par, og har særligt fokus på romantikken i både indretning, design og atmosfære.

Afterski i verdensklasse og kulinariske oplevelser i lækre omgivelser

På Havdalskroa i Geilo kender man betydningen af en god afterski - og man gør sig umage for at imødekomme forventningerne. Stedet inviterer til et brag af en fest, og sikrer en god stemning år efter år. Havdalskroa er spisested om dagen, afterskibar om eftermiddagen og natklub efter 22:00 i weekenderne. Er du til en mere rolig afterski med en typisk værtshusstemning, så er Taubanekro et godt valg - her finder du en god og hyggelig atmosfære, kolde øl eller varme drikke, og fra tid til anden et festligt liveband. Taubanekro er det oplagte valg, når børnene skal med til afterski.

Skirejsen til Geilo byder på en god beliggenhed og overkommelig transport

Som nævnt ligger Geilo placeret midt mellem Oslo og Bergen. Denne beliggenhed giver en masse fordele og muligheder, der er værd at tage med, når valget om hvor skiferien skal gå hen skal træffes. Det er nemt at tage på skiferie til Geilo, transporten er overkommelig, og det er uproblematisk at have bil med på ferien. Dette giver fleksibilitet og mulighed for spontane udflugter under rejsen - måske en dagstur til Oslo for at shoppe og se noget andet end sne, kunne være et godt bud på lidt adspredelse. Muligheden er der, og det har i sig selv en værdi.

Artikler om skiferie til Geilo

På ski i Geilo

Geilo for store og små

Villum & Schmidt på sne-eventyr i Geilo

Nu starter skisæsonen i Geilo


Kort over Geilo

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Geilo. Klik på nålene for mere info. Der er 245 km fra Oslo til Geilo.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen