Skiferie i Bortelid (Norge)


Lille og overskueligt, familievenligt og en af de mest snesikre destinationer i Syd-Norge – disse ord er de mest rammende for Bortelid. Og så har Bortelid en anden klar fordel. Det ligger blot 96 kilometer fra færgebyen Kristiansand og er dermed en interessant destination for eksempelvis en weekendtur.Familiehyggen er i centrum i Bortelid, og der er både muligheder for alpint skiløb og langrend. Læs mere

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr

Fakta om Bortelid
Skiområdet: 580-820 m.o.h.
Byen: 580 m.o.h.

15 pister i alt
2 stk.
5 stk.
4 stk.
4 stk.

Lifter: 6 stk. / 6.000 pers/time

Slæbelifter: 6

Fra seter til skidestination

I hjertet af Sørlandet vest for Byglandsfjorden og små 100 kilometer fra Kristiansand ligger Bortelid. Tidligere var Bortelid en øde seter, men nu er det blevet en turistmagnet og har blandt andet 1300 ferieboliger, og Bortelid Skicenter er nu Sørlandets største alpine område med 10,1 kilometer nedfarter i alt.

Lille men varieret område

Der er i alt fire T-lifter, som bringer skiløberne op til toppen af det alpine område i 884 meters højde.Sammenlagt er der 15 pister. Der er både grønne, blå, røde og sorte udfordringer, og den længste nedfart er 1700 meter lang. I 2009 åbnede Bortelids funpark med hop og rails. Og er du på udkig efter mere action, er der en skiercrosspiste, hvor du kan konkurrere med vennerne.Bortelids to grønne pister er oplyste af og til om aftenen. Aftenskiløbet følger ikke et fast mønster, men på www.bortelid.no kan du se mulighederne for aftenskiløb i løbet af sæsonen.

Sæsonen løber fra juletid og helt hen til påske – dog er Bortelid Skicenter som udgangspunkt kun åbent i weekenderne i januar, men det er muligt at få det åbnet på bestilling. 40 procent af de alpine pister er desuden dækket af snekanoner, som er klar til at supplere, når den naturlige sne udebliver.

Norges længste børnelift

I bunden af området er der en lift og en piste, som er reserveret kun til børnene. Liften, som er et 150 meter langt rullebånd, åbnede i 2009 og er Norges længste af sin slags.Desuden ligger den 400 meter lange lift ”Familietrekket” tæt ved børneområdet. Her kan både nybegyndere, familier og ikke mindst børn tage den brede grønne piste ned til bunden.

Børn under syv år kører gratis i hele området, hvis de blot bruger hjelm.

Restaurant og skiskole

Ved børneområdet finder man desuden Bortelids Skicenters eneste restaurant, som har mad og varme drikke til en kold dag på fjeldet.
Der er både udlejning af alpin- og langrendsski, snowboard og snowblades i skiudlejningen, som også ligger her. Her finder du også skiskolen, som tilbyder undervisning i slalom, snowboard og telemark.

Langrendsstadion og 110 kilometer spor i terrænet

Foruden Bortelid Skicenter er der 110 kilometer langrendsspor i terrænet i og omkring Bortelid. Omkring halvdelen er i skoven, mens den anden halvdel er på fjeldet.
Der er både eksempelvis mulighed for løbe en smuk tur ved den nærliggende sø, men man kan også prøve kræfter med den 12 kilometer lange rundtur på højfjeldet over det alpine område.

Ved foden af det alpine anlæg ligger skiskyttearenaen. Ved reservation kan man træne her og prøve skiskydning. Desuden ligger der her en to kilometer lang lysløjpe, som er oplyst indtil klokken 23 hver aften.

Helårscamping og familiehygge

Der er flere forskellige muligheder for indkvartering i Bortelid. Bortelid Camping har helårscamping, man kan bo på Bortelidseter Hotel, og tæt ved liften er der både ferielejligheder og hytter til leje.

Man er kommet til det forkerte sted, hvis man vil have vild afterskiing og gå på shopping, men der er en lille købmandsbutik ”Bortelid Mat”, hvor man kan købe basale fødevarer. Om sommeren kan man blandt andet gå ture i fjeldet, fiske, køre mountainbike og ro i kano i Bortelid.

Billeder og video fra Bortelid


Brugernes anmeldelser af Bortelid

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Slud
Slud
2ºC
-8ºC
6,1 mm
2,5 m/s
syd
Søndag
Sne
Sne
1ºC
2ºC
0,9 mm
3,4 m/s
syd
Mandag
Sol og klart vejr
Sol og klart vejr
2ºC
0ºC
0,0 mm
4,0 m/s
nord-nordvest
Tirsdag
Skyet
Skyet
2ºC
-4ºC
2,7 mm
3,3 m/s
vest-sydvest

Kort over Bortelid

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Bortelid. Klik på nålene for mere info. Der er 235 km fra Oslo til Bortelid.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen