Skiferie i Rusutsu (Japan)

Rejsebureauer til Rusutsu: DANexplore

Rusutsu er endnu et af Hokkaidos pudderparadiser. Det ligger kun halvanden time fra Sapporo lufthavn og omkring 40 minutters kørsel fra Niseko-Hirafu.Rusutsu ligger smukt placeret mellem Yotei-vulkanen og donut-øen Lake Toya – under skyfri himmel kan man endda se ud til Stillehavet.De fleste puddersøgende gaijins (ikke-japanere) kommer kun til Rusutsu på endagstur fra Niseko, men det kan godt anbefales at bruge en enkelt eller to overnatninger, specielt hvis man godt kan lide tree-skiing, som Rusutsu er kendt for.De fleste af lifterne i Rusutsu er dejligt hurtige og nogle af stollifterne har endda boble over, hvis man vil beskyttes for de store snefald (14m+ årligt).Hvis vejret er... Læs mere.

Pistekort
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Rusutsu
Skiområdet: 400-994 m.o.h.

Lifter: 18 stk.

Stolelifter: 14
Kabinelifter: 4
Rusutsu er endnu et af Hokkaidos pudderparadiser. Det ligger kun halvanden time fra Sapporo lufthavn og omkring 40 minutters kørsel fra Niseko-Hirafu.
Rusutsu ligger smukt placeret mellem Yotei-vulkanen og donut-øen Lake Toya – under skyfri himmel kan man endda se ud til Stillehavet.
De fleste puddersøgende gaijins (ikke-japanere) kommer kun til Rusutsu på endagstur fra Niseko, men det kan godt anbefales at bruge en enkelt eller to overnatninger, specielt hvis man godt kan lide tree-skiing, som Rusutsu er kendt for.

De fleste af lifterne i Rusutsu er dejligt hurtige og nogle af stollifterne har endda boble over, hvis man vil beskyttes for de store snefald (14m+ årligt).
Hvis vejret er godt er der mulighed for heliskiing på Shiribetsudake som ligger mellem Rusutsu og mt. Yotei.

Terrænet

Terrænet er opdelt i to og forbundet af en gondol, West Mt. er et lille hyggeligt familie-område og mest brugt af nybegyndere og det lokale race hold, men byder også på noget ret så usædvanligt. Rusutsu side-country-park, som er bygget i samarbejde med Salomon, er en funpark i pudderen. Parken er bygget om sommeren i træ. Den er lavet på en sådan måde, at når sneen falder formes der perfekte kickers og broer at droppe ud over. Det ligner meget en downhill mountainbike park.
Fantastisk pudderskiløb mellem de smukke birketræer finder man over på den anden del af resortet, East mt. og Mt. Isola.
Rusutsu har i modsætning til Kiroro og Niseko ingen backcountry gates, så måske er det nødvendigt at dukke under et reb eller to for at finde det dybeste sne, men det siges at liftpersonalet og ski patrol bliver mindre og mindre strikse år efter år.

Meget japansk – meget bizart

På vest siden af resortet finder man det store hotel, som er en oplevelse i sig selv.
Når man har købt sit liftkort i hotellets reception og trasker gennem restaurant- og shoppinggaden i sine skistøvler og med skiene over nakken, støder man blandt andet på et mekanisk talende og syngende træ, en disneyland-lignende karrusel og restauranter med underlige forsøg på at efterligne europæisk mad. Det hele føles lidt malplaceret og underligt, men det giver mere mening når man ser rutsjebanerne ved siden af skibakken og opdager at Rusutsu faktisk er en forlystelses park om sommeren. Er man en rigtig parkrotte som Rasmus DJ kunne man godt få lyst til at forsøge sig med tricks og slides på rutsjebanerne.

Tip: Kommer man på endagstur fra Niseko, så parkér bilen på vestsiden ved det store hotel og gå igennem og stille jer i kø til transportliften til østsiden – man får førsteprioritet til gondolen på østsiden hvis man kommer fra hotellet på vestsiden.

Billeder og video fra Rusutsu


Brugernes anmeldelser af Rusutsu

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Skyet
Skyet
-13ºC
-10ºC
0,0 mm
1,6 m/s
øst-nordøst
Søndag
Skyet
Skyet
-11ºC
-7ºC
0,1 mm
1,6 m/s
nord-nordøst
Mandag
Skyet
Skyet
-11ºC
-9ºC
0,0 mm
2,2 m/s
nord-nordøst
Tirsdag
Skyet
Skyet
-7ºC
-11ºC
1,0 mm
0,8 m/s
vest-nordvest

Kort over Rusutsu

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Rusutsu. Klik på nålene for mere info. .

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen