Skiferie i Niseko (Japan)

Rejsebureauer til Niseko: DANexplore, De Brede Planker

Niseko er mekka for skientusiaster, som jagter følelsen af at stå på ski blødt let champagnepudder helt op til brystet. Niseko er et af de snerigeste steder i verden – med et årligt snefald på 15-18m er det ikke unormalt at møde skibumser som er fuldtidsansat til snerydning.Niseko United er et stort skisportssted bestående af 4 områder, (Annupuri, Niseko Village, Hirafu og Hanazono) alt sammen samlet om ét stort bjerg og forbundet af lifter, pister og busser. Læs mere

Pistekort
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer

Fakta om Niseko
Skiområdet: 260-1308 m.o.h.

Lifter: 26 stk.

Stolelifter: 23
Kabinelifter: 3
Da Niseko er meget international, kan man komme fint af sted med at tale engelsk de fleste steder, og der er endda mulighed for at få en dansktalende skiinstruktør.

Pudderen findes gennem Niseko Uniteds 11 backcountrygates. Ski patrol forsøger at holde sikkerheden i top ved at åbne og lukke de 11 porte ud til Nisekos side- og backcountryområder afhængig af lavine- og. Hvis forholdene tillader det kan man bestige bjerget fra den højeste lift (ca. 20 min. hike) og stå ned på bagsiden. Det anbefales at have backcountry-udstyr (bipper, skovl, sonde) og evt. hyre en guide til at vise én de bedste spots og for at undgå at ende ”in the middle of nowhere” på bagsiden af bjerget.

De fire områder

Annupuri: Er det mest japanske af dem. Det er meget begyndervenligt, så man støder ofte på japanske skoleudflugter og grupper af militærfolk, som skal lære at stå på ski. Annupuri er familievenligt og byder på små japanske restauranter inklusiv en af verdens bedste soba-restauranter. Der er ofte færre mennesker på pisterne end der er i de andre tre områder.

Niseko Village: Er godt placeret i midten af skiområdet med en god adgang til både Hirafu/Honozon og Annupuri. Niseko Village består af to store luksushoteller, The Green Leaf og Hilton, begge med ski-in-ski-out og gode vestlige resturantionsmuligheder.

Hirafu: Er det mest internationale af dem – nok den mest internationale skiby i verden. Før i tiden vrimlede det med australiere, men nu er blevet yderst populært for folk fra Singapore, Hong-kong, Thailand, Malaysia, Kina, Filipinerne og selvfølgelig europæiske og nordamerikanske puddernørder.
Her er spækket med forskellige restauranter og barer, du finder sushi og sashimi, australske burgerbarer, 5-10-retters tasting menuer, pizzalevering og hvis du savner alperne kan du endda få raclette eller ostefondue.
På bjerget er liftkøer længere end de andre tre områder, men intet i forhold til alperne.

Hanazono: Byder på en lille freestyle-park og nogle gode side-country områder. Hanazono har ikke mange indkvarteringsmuligheder, men bliver brugt hovedsageligt som parkeringsplads og adgang til skiområdet fra den lokale større by Kutchan.

Dagsudflugter

Niseko ligger relativt tæt på både Rusutsu, Kiroro og Moiwa og det gør det til den perfekte base for en uge eller to på ski.
Køb liftkort dag for dag og tjek vejrudsigten for forskellige områder hver dag.
Er der for mange mennesker i Niseko så tag et smut til Moiwa, har Kiroro er større sne-dump i sigte så er det bestemt besøget værd eller skal freestyletricksne prøves af i pudder så kan Rusutsus side-country-park anbefales.

Det sker sjældent men hvis vejret klarer op er der mulighed for lidt heliski på det lokale Shiribetsudake ellers er der mange ski-cat-operatører.
Har man mod på det er fantastisk at tage på en skitouring-/randoneétur. Man kan bestige den lokale vulkan Yotei og står på ski ned i krateret. Hyr en lokalt kendt engelsk- eller dansktalende guide.

Priser: All mountain: ¥5900, Annupuri: ¥4600, Niseko Village: ¥4600, Hirafu/Hanazono: ¥4700

Billeder og video fra Niseko


Brugernes anmeldelser af Niseko

Der er endnu ikke stemmer nok til at vise en pålidelig karakterbog.

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Skyet
Skyet
-10ºC
-3ºC
0,0 mm
1,4 m/s
vest
Søndag
Delvist skyet
Delvist skyet
-13ºC
-9ºC
0,4 mm
1,2 m/s
syd-sydvest
Mandag
Let sne
Let sne
-11ºC
-9ºC
0,9 mm
3,9 m/s
vest-nordvest
Tirsdag
Skyet
Skyet
-8ºC
-10ºC
3,2 mm
2,6 m/s
vest-nordvest

Artikler om skiferie til Niseko

Bidt af offpiste? Her kan du køre verdens dybeste sne

På pudder-tur i Japan

Eventyrlig pudderferie på den anden side af kloden


Kort over Niseko

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Niseko. Klik på nålene for mere info. .

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen