Få en uforglemmelig skiferie i Montgenèvre
Selvom det langt fra er Frankrigs største skiområde, kan en skiferie i Montgenèvre være alt det, du drømmer om. Der er 76 pister i området, og selvom dét ikke lyder af meget, giver de god plads til dem, der bare gerne vil nyde turen på bjerget.
En skirejse til Montgenèvre er god til dig, der er nybegynder eller let øvet. Mere avancerede skiløbere vil muligvis komme til at kede sig, men tager du afsted med familien, og er det samværet, der er vigtigst, er pisterne helt fantastiske!
Du finder desuden også mange gode restauranter i Montgenèvre, så du også kan hygge dig med dine rejsepartnere væk fra bjerget. Det er et dejligt område med masser af oplevelser, som vi varmt kan anbefale dig at opsøge på din tur.
Gode råd til din skirejse til Montgenèvre
Når du vælger at tage på skiferie til Montgenèvre, skal du være klar over, at pisterne er begrænsede. Men 76 er stadig en del, og på en uge skal du ikke være bange for at løbe tør! Klimaet i området er meget varieret, så du kan køre gennem skyggefulde skove eller på solrige vidder.
På din skirejse til Montgenèvre vil du være klos op ad den italienske grænse, og du kan nemt hoppe over til ét af de andre skiområder i nærheden. Grænseområdet er en god blanding af alt det bedste, begge lande har at byde på, og det er et godt område for alle aldre.
Byen Montgenèvre har også masser at byde på. I charmerende omgivelser finder du lækre restauranter og rig mulighed for afterski, for ikke at nævne forskellige aktiviteter og wellnessmuligheder.
Afterski i Montgenèvre
Du kan sagtens komme på afterski i Montgenèvre, og vi hjælper dig med at finde muligheder, du kan undersøge på forhånd eller holde øje med, når du er dernede.
Den første er La Tourmente. Baren ligger i en hyggelig kælder, men er moderne og har et bredt udvalg af forskellige drinks. På TripAdvisor har den 4,5 stjerner, og med åbningstider fra kl. 17 til 2 om natten, kan du støde til eller gå hjem lige når det passer dig!
Hvis du vil have en bid mad med, skal du kigge på Le Graal Café. Her kan du få lækre burgere efter en lang dag på ski, eller nyde pubbens bar med dine rejsekammerater. På TripAdvisor har den 4 stjerner, og her kan du i løbet af de 12 timers åbningstid få lige det måltid, du leder efter - uanset om det er morgen- eller aftensmad. Nyd en drink i de hyggelige omgivelser, eller fest indtil midnat.
Sidst kan du overveje Baita La Coche, en italiensk-inspireret bar, der er bedst egnet til dig, der ikke skal have mere end en enkelt drink. Baren lukker nemlig allerede kl. 17, men er velegnet til et glas vin og lidt mad efter en dag på pisten.
De bedste restauranter i Montgenèvre
På din skiferie til Montgenèvre kan du, hvis du har pengene til det, nyde en vaskeægte Michelin-restaurant. Ristoran Tino & C. serverer fusionsmad inspireres af italiensk og europæisk stil. Maden kommer ikke billigt, men er en oplevelse i verdensklasse.
Vi ved selvfølgelig godt, at det langt fra er alle, der overhovedet interesserer sig for, om en restaurant har en Michelin-stjerne. Hvis du søger noget mere jordnært, kan du derfor overveje Capricciosa, et pizzeria i Montgenèvre, der både serverer til frokost og aften. Her finder du en bred prisklasse, som alle har råd til, og dét er måske én af grundene til, at restauranten har fået prisen Travelers' Choice 2022 på TripAdvisor, hvor den har 4,5 stjerner.
Skal du have lidt til den søde tand, så besøg Le Chalet des Gourmandises. Her finder du lækkert bagværk til en god pris hele dagen, og du finder også masser af muligheder for en hurtig snack, hvis det ikke er tid til et komplet måltid.
Artikler om skiferie til Montgenèvre