Skiferie i Chamonix

Chamonix (Frankrig)

Rejsebureauer til Chamonix: De Brede Planker, Italiavillas.net, SnowTrex.dk, Sunweb

Chamonix er en by med cirka 9.000 indbyggere. Byen ligger for foden af Mont Blanc i regionen Auvergne-Rhône-Alpes i det sydøstlige Frankrig. Chamonix betegnes ofte som ‘alpinismens hovedstad’, da det var her det første Vinter-OL blev afholdt i 1924 og området byder stadig i dag på ekstraordinært godt skiløb.

Pistekort
Webcams
Snemeldinger og vejr
Rejsebureauer
Skileje

Fakta om Chamonix
Skiområdet: 1035-3842 m.o.h.
Byen: 1035 m.o.h.

79 pister i alt
29 stk.
12 stk.
25 stk.
13 stk.

Lifter: 62 stk. / 68.000 pers/time

Slæbelifter: 32
Tog/baner: 7
Stolelifter: 18
Kabinelifter: 5

Offpistmekka i Chamonix

En tommelfingerregel siger, at der i Chamonix for hver kilometer piste er 3 kilometer offpiste. Det siger ikke så lidt, når der er mere end 172 kilometer pister i området. Området gemmer på mange legendariske offpiste nedfarter, hvor Vallée Blanche er en af de mest populære. Vallée Blanche udspringer ved toppen af svævebanen Aiguille du Midi i 3.812 meters højde og fortsætter ned ad gletscheren med en nedstigning på hele 2.800 højdemeter, inden den slutter ved Montenvers bjergbane eller helt i Chamonix by, når der er sne nok på det nederste stykke.

Masser af pister

Chamonix er ikke bare et drømmeland for offpisteskiløbere, det er også et fantastisk skiområde for skiløbere, der foretrækker pisterne. Områdets godt 172 kilometer pister og tilhørende 60 lifter fordeler sig på tre forskellige områder Domaine de Balme, Grands Montets og Brévent/Flégère, som alle har hvert deres niveau og egne udfordringer.
For begyndere kan det anbefales at starte ved Col de Balme eller de sydvendte pister af La Flégrère, men de mere erfarne kan prøve kræfter med de stejle sorte nedfarter i området omkring Grand Montets og ved Brévent. En sand udfordring er pisten Piste de Pylônes ved Grand Montets, som over 3,5 kilometer falder 1.300 højdemeter. Der findes i Chamonix ved Grand Montets også en stor snowpark med forskellige udfordringer, en snowbowl og boardercross-bane. Snowparken har egen træklift, og er nem at komme til.

Liftkortet gælder desuden i de begyndervenlige områder La Vormaine, Les Chosalets, Les Planards og La Poya. Områderne er dog ikke forbundne med hinanden, men der kører gratis skibus mellem.

Afterski i Chamonix

På skiferien til Chamonix kan ethvert afterski-ønske blive opfyldt. Fordelt i Chamonix findes masser af barer og caféer, som sørger for den helt rigtige stemning. Aftenen kan eksempelvis begynde på en hyggelig bar eller pub med live-musik, her kan Chambre Neuf eller L’Arbate anbefales. Derefter kan man fortsætte videre til klubben Dick’s Tea. Skal det være roligere, kan man prøve lykken på kasinoet, tage en tur i biografen eller nyde en af Chamonix’ mange gode restauranter.

Andre aktiviteter

Er der mere energi tilbage i kroppen efter en lang dag på bjerget, så er der i byen også rig mulighed for at udforske andre aktiviteter end skiløbet. Der findes både en skøjtebane, svømmehal og gode muligheder til at prøve kræfter med både tennis og squash. Søger man mere adrenalin, så kan man tage på paragliding over de sneklædte bjerge eller forsøge sig med isklatring.

Chamonix: Alpernes “Grand Old Lady

I en menneskealder har Chamonix været et mekka for bjergbestigere, skiløbere og paraglidere. Byen var vært for de Olympiske Vinterlege i 1924. Byen er gennem årtierne blevet til Alpernes “Grand Old Lady” og bare navnet Chamonix fremkalder indforståede hovednik blandt kendere. Bybilledet bærer præg af en afslappet og rar atmosfære, med fortovscaféer liggende side om side med skibutikker, bagere og delikatesseforretninger i byens charmerende gader.

Udvalgte skirejser fra Chamonix

Søg efter skirejser

Résidence PV Premium la Ginabelle

Résidence PV Premium la Ginabelle er et charmerende lejlighedshotel beliggende i hjertet af Chamonix. Den centrale beliggenhed giver dig nem adgang til byens mange tilbud samt Aiguille du Midi liften. Lejlighederne er indrettet med rustikt, traditionelt møblement og moderne faciliteter. Lejlighederne er desuden rummelige, meget komfortable og har eget tekøkken. I Résidence PV Premium la Ginabelle findes et dejlig wellnesscenter, som byder på både opvarmet indendørs pool, fitness-faciliteter, tyrkisk bad og sauna. Kort sagt, har Résidence PV Premium la Ginabelle Læs mere

Billeder og video fra Chamonix


Brugernes anmeldelser af Chamonix

Skiterræn
4,04
Liftsystem
3,19
Afterski
3,51
Byen
4,09
Børnevenlighed
2,00
Begyndervenlighed
2,00
Prisniveau
2,50
Offpiste
5,00
Chamonix har en samlet score på 3,29 stjerner ud af 5. Baseret på 53 anmeldelser.
off-piste og det løse - Anmeldt d. 29/11 2011 10:01 - Oprettet af Jensen

Chamonix er nok ikke primært for begyndere, men et fedt sted hvis man står ok på ski. Toppen er efter min mening en off-piste tur ned over Argentiere gletcheren fra Grands Montets, og så selvfølgelig Vallee Blanche, hvor jeg vil anbefale at man medbringer guide + steigeisen til den første del af turen. Negative sider er helt klart de gamle Læs mere

off-piste mekka - Anmeldt d. 05/10 2008 08:37 - Oprettet af Birger

har været i chamonix 3 gange skal igen til vinterjeg ville aldrig ta til chamonix hvis jeg ville stå på pisten eller ikke havde bil, men off-pisten dur sgu . Læs mere

Fed offpiste! - Anmeldt d. 10/06 2005 10:39 - Oprettet af Joachim

Denne vinter var en ven og jeg i Chamonix i knap 4 måneder. Til bylivet vil jeg sige at den ligner ikke andre store festilige skiområder. Men der er til at feste hvis man vil det. Drinks og øl priser er meget normale hvis man ellers undgår de par dyre pubber og barer der er. Der ligger et billigt supermarked Læs mere

Indlæs flere anmeldelser

Snemeldinger og vejr

Lørdag
Delvist skyet
Delvist skyet
0ºC
-4ºC
0,0 mm
1,2 m/s
vest-nordvest
Søndag
Kraftig sne
Kraftig sne
1ºC
0ºC
6,5 mm
4,9 m/s
vest-nordvest
Mandag
Kraftig sne
Kraftig sne
-3ºC
-5ºC
6,5 mm
2,3 m/s
vest-nordvest
Tirsdag
Skyet
Skyet
-1ºC
-5ºC
3,2 mm
1,6 m/s
nord

Derfor bør I overveje en skirejse til Chamonix

Chamonix har en fantastisk beliggenhed, en masse historie og et væld af muligheder for alle, der er interesseret i vintersport og skiløb. Chamonix har vundet hjertet hos mange, og det er med god grund.

I det følgende serverer vi de sidste gode argumenter, du mangler, hvis du endnu ikke er overbevist om, at Chamonix er et besøg og en skirejse værd.

Historie, erfaring og autenticitet

Som nævnt længere oppe på siden var Chamonix i år 1924 vært ved det første vinter OL nogensinde. Det i sig selv skaber historie og karakter! Frankrig er en stolt skisportsnation, og en milepæl som denne sætter man en stor ære i. Denne ære tage man ikke let på, og du kan derfor være sikker på, at en skiferie i Chamonix byder på særdeles velholdte og velfungerende faciliteter - værtskabet er af særdeles høj standard i Chamonix, og forholdene det samme.

Alsidighed i niveau og sværhedsgrad - i og udenfor pisterne

Chamonix har som beskrevet en god alsidighed i muligheder og sværhedsgrad. Pisterne er fordelt på alle farvekategoriseringer, og der er noget for alle niveauer - børn og begyndere, såvel som let-øvede, garvede og rutinerede. Hvad end du vil prøve kræfter med pisterne, offpisterne, langrend eller freestyle, så har Chamonix helt sikkert et godt bud på en udfordring til dig.

Chamonix er et oplagt valg for en familie eller en større gruppe, der har forskellige ønsker til aktiviteter og niveau.

Aktiviteter for alle

I Chamonix kan du stå på ski så længe, du lyster, og du kan køre i timer og dage uden at måtte gentage en pist. Men du kan også mange andre ting. Området byder på et væld af aktiviteter også for de, der har andre behov end de, der kan dækkes af et par ski. Der findes forskellige sportslige aktiviteter, romantiske spa-oplevelse, skønne udflugter og naturoplevelser og meget, meget mere. Dette har for mange en høj værdi, da ikke alle trives med at stå på ski uafbrudt alle dage under skiferien til Chamonix.

Gode muligheder for festlig afterski i Chamonix

Der er ingen skiferie uden afterski - det ved man også godt i Chamonix. På Chambre Neuf kan man danse på bordene til tonerne af No Limits, og man er altid garanteret en festlig stemning og kolde drinks. Stedet omdannes til en natklub senere på aftenen, og er altså leveringsdygtig i fest og farver det meste af natten.

Også Café La Terrasse byder på en god afterski. Denne er af mere hyggelig og afdæmpet karakter - og har I for eksempel børn med, er dette det gode valg. Steder har desuden frokostservering og et glimrende menukort. Sidst vil vi nævne Chamonix Social Club, der har et eksklusivt udtryk og en masse elegance. Baren serverer gode drinks, og har et særdeles godt vinkort.

Artikler om skiferie til Chamonix

Hvid familiejul i ikoniske Chamonix

Her får du flest højdemeter på skiferien

Derfor skal du booke en offpist-guide på skiferien

Freeride World Tour er kommet til Chamonix


Kort over Chamonix

Blå nåle viser hoteller, lejligheder, hytter og andre indkvarteringer i Chamonix. Klik på nålene for mere info. Der er 1300 km fra Kolding til Chamonix.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen