Nina 25/10 2017 20:44

Hej allesammen
Vi er en familie der sidder og forsøger at planlægge skiferie til Zillertal, men ikke helt kan blive klog på områderne. Er der mon nogen med kendskab til de forskellige skiområder dernede, der kan anbefale noget. Vi er to voksne og tre børn 8, 12 og 15, børnene har stået på ski i en del år, men den yngste er mest til blå og røde bakker, mens de to store gerne vil have lidt fun parks og røde og sorte pister. Der må gerne være lidt by/steder at spise om aftenen eller at gøre indkøb. Håber nogen har erfaring fra området.

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Kurt Larsen 27/10 2017 07:18

Sv: Zillertal

Hej Nina
Min foretrukne by i Zillertal er Mayrhofen. Her finder du nok flest restauranter mm., men I skal nok ikke forvente at der kan bruges flere dage/aftener i byen. Mayrhofen ligger midt i dalen og de andre skiområder nås nemt hvis man er i bil (der er selvfølgelig også skibusser plus togbane) Ved alle skiområder er der gratis parkering tæt ved lifterne. I Mayrhofen er det ligeledes også muligt at finde lejlighed/hotel tæt ved liften (Penkenbahn til det store område) Skiområdet i Mayrhofen er der masser af udfordringer og park som i søger, hvis i har mod på det kan Hariki pisten udfordres (nogle steder angives denne pist som Østrigs stejleste pist) Zell am Ziller er der også en fornuftig by, men her ligger byen langt fra de to kabinelifter som bringer en op i området. Gerlos og Köningsleiter ligger i en sidedal tæt på ski, men så er der noget længere hvis de andre områder skal besøges. Kaltenbach er der ikke megen by, men ok skiløb og ikke mindst om et par år hvor området bygges sammen med Fügen. Hintertux bør klar besøges hvis det er godt vejr. Jeg synes altid det er fedt at løbe på ski i over 3000 meters højde når vejret er godt.
Mvh
Kurt

Brian Lund 27/10 2017 10:56

Sv: Zillertal

Mayrhofen har mest byliv, der er dog også en del restauranter i Zell.
Jeg synes ikke der er så langt fra Zell og hen til liften, du kan tage skibussen gratis på cirka 1o minutter (eller køre selv på 5).

Set rent på skiområdet synes jeg dog Zillertal arena (det ved Zell) er det fedeste, jeg synes området ved Mayrhofen er lidt forvirrende at finde rundt i. Som Kurt allerede har skrevet er Hintertux et besøg værd hvis der er godt vejr, jeg har været der en nogen gange nu og selvom området er lidt mindre er der som regel også færre mennesker på pisterne!

Husk liftkortet gælder til alle områderne i Zillertal, så hvis i har tid og lyst kan i jo besøge alle områderne! :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen