Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Henriette 06/02 2005 22:00
Vi er fire der tager til zell am ziller i uge 9. Vi ville høre om der nogle der har god eller dårlig erfaring med byen.
Hvordan er der? ski og afterski?? også vidre.
hilsen Henriette
Rick Thorsen 18/02 2005 08:57
Sv: zell am ziller???
Halløjsa.
Var dernede i uge 4, og er både enig og uenig i ovenstående. Tror at det kommer an på ens temperament.
Min mening om skiløbet er at jeg synes at det er dårligt sammenhængende, utrolig mange gamle/langsomme lifte, og den omtalte og stærkt opreklamerede "Stefan Eberharter Goldpiste" er både kedelig og mange steder ren transport.
Det skal lige siges at vi havde elendigt vejr hele ugen, så det er svært at danne sig et rigtigt overblik over området.
Mht afterski, så var der da liv i både Gerlos og Zell (prøvede ikke nattelivet, da det var en familietur....)
Når man er vandt til Ischgl og Canazei, så vil jeg mene at områderne i Zillertal ligger et par klasser under, både hvad angår skiløbet og Afterskiingen.
Ved godt at ovenstående lyder lidt negativt, men det er altså min helt egen subjektive mening.
Håber I får en fed tur.
Mvh Rick (der glæder sig til på fredag hvor Canazei skal tørlægges.....)
Morten 06/02 2005 22:22
Sv: zell am ziller???
Hej!
Nu håber jeg ikke jeg tager modet fuldstændig fra jer, men zell am ziller er ikke lige stedet man tager hen, hvis man er til afterski og natteliv ad libitum. Byen er som sådan hyggelig nok, men der sker ingenting. Der findes nogle få diskoteker, men man skal kigge godt efter for at få øje på menneskerne der.
Til gengæld synes jeg, at skiområdet er alletiders. ZaZ er en dal med flere forskellige områder, som ikke alle hænger sammen, så hvis man vil til andre områder - eksempelvis Mayrhofen, som er et kanon sted, så skal man køre ca. 10 minutter med tog. Hver især er de enkelte områder ikke så store (på nær mayrhofen), men til gengæld er pisterne alletiders og liftsystemet fungerer.
Håber som sagt ikke det har taget modet fra jer, for Ziller er alt i alt et godt sted. Har personligt været der 5 gange - dog de første 4 gange som barn - men var der sidste år og det var alletiders at genskabe de gamle minder.
Håber i får en fed tur.
Mvh
Morten
Jesper M 07/02 2005 08:44
Sv: zell am ziller???
Hejsa!
Jeg har netop været i Zell i uge 3... Hvad afterskiing angår kan jeg ikke genkende det billede Morten giver - Alene ved foden af Achterbahn(gondolbanen) ligger der 3 aprésski barer - Det helt store er dog Café Reiter. Det er super sjovt!! Ellers er det rigtigt, at det ikke vælter i diskoteker i Zell, men dalen har jo et natbussystem til at fragte de fulde gæster hjem fra byturene - noget enhver dansker må have en hvis respekt for:) Det natteliv som halter lidt i Zell findes til gengæld i Mayrhofen, og du behøver ikke blive plaget af for meget søvn!;)
Hvad skiområdet angår, så er jeg igen uenig med Morten. I det områderne Zell, Gerlos og Königsleiten-Wald hænger skimæssigt sammen, er der pistekilometer nok til at underholde de fleste i en uge. I Zell kan de røde pister 4,8,10 og 11 anbefales, og Kreuzwiesenalm er bestemt et besøg værd. Derudover er det også Hochzillertal(Kaltenbach og Fügen-Hochfügen) som også kan anbefales. Specielt den sort/røde dalnedfart(Stefan Eberharter Goldpiste) er en tur værd. I Mayrhofen kan man prøve Østrigs stejleste præparerede piste(78%), og Hintertux bør også opleves.
Med de snemængder der i øjeblikket er at finde i Zillertal vil jeg anbefale stedet som værende super! Hvilken by der er bedst at bo i afhænger af temperament.
Sne- og skihilsner
Jesper M
Morten 07/02 2005 17:16
Sv: zell am ziller???
Hej
Det kan godt være jeg tegnede et lidt for dystert billede af ziller, for jeg er som sådan enig med Jesper.
De 3 områder som hænger sammen (zell, gerlos og königsleiten) er alletiders. Dog tager det en del tid at fragte sig rundt mellem disse tre, men hver især er de fede nok.
Kaltenbach synes jeg personligt er et uinteressant område, men mayrhofen er som nævnt i den første artikel et super fedt område (også hvad angår natteliv, som Jesper siger).
Så det skal nok blive en fed tur, men det skrev jeg jo også i ville få første gang.
Morten
Henriette 07/02 2005 21:51
Sv: zell am ziller???
Tak for den gode respons. Så har jeg da lidt at forholde mig til.
venlig hilsen Henriette