Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Henrik 30/01 2014 11:54
Jeg er på udkik efter nye ski, da mine nuværende ski er godt 10 år gamle og har ca. 15 sæsoner på bagen. Skiene fejler som sådan ikke noget med det er rene slalom ski ca. 160 cm og venderadium 11,5 m og med en ultra smal talje 63 mm. Skiene er hurtige fra kant til kant, men der er måske lige drama nok og uro nok hvis man peger dem lige ud. Opkørt sne er i sagens natur ikke så rat og nyfalden sne er en by i Rusland med dem. Kan man løbe som en indfødt alpeboer er det selvfølgelig lige meget men selv om jeg er meget erfaren så er det stadig dansker erfaren.
Min kæreste fik nye ski Salomon W-kart (161) som også er korte carvin ski om lille radius. De er 73 mm under foden og radius ca. 11,9 m. Der er en lille pisterocker i fronten. Dem har jeg prøvet og de var faktisk ret gode at løbe på. Så det er noget i den retning jeg er på udkik efter. Jeg løber dog noget mere kraftfuldt og vejer også 10 kg mere så derfor skal jeg have en lidt stærkere ski. Vil måske også gerne have den lidt mere adræt. Derfor er mit eget udgangspunkt en ski med en talje på max 73 mm, dog ikke ren racing ski som vist i dag er ca. 67 mm. Der skal være noget mild pisterocker. Jeg har derfor tænkt på den herreski der svare sådan ca. til W-kart, som er Salomon24 x-kart max i 165.
Jeg har lige prøvet (1 dag)Stöckli Globe 164 som er 72 mm under foden og vist nok 14,4 m radius. En rigtig cruser maskine, hvor du ikke har drama og usikkerhed, de styre bare fremad og drejer med sikker kant. Men måske er det lige netop det med det manglende drama der gør er de måske er en anelse kedelige, hårde ord for et par drømmeski til 8-9.000 kr.
Men i samme klasse som 24 x-kart max, har Salomon også en som hedder x-race som har nogenlunde samme data, men måske er de en smule mere aggressiv jeg ved det ikke. Jeg har også luret på Atomic Nomad Temper som har data næsten magen til Salomon 24 x-kart max. Her er jeg blevet lidt lun på det de skriver om bindingssystemet som trykker på 1 punkt (ved ikke om det har praktisk betydning).
Men der er jo mange ski i den klasse. Ficher havde også en som jeg datamæssigt kunne bruge C-Line Emperor. Den ser også interessant ud.
Og endelig kunne Stöckli sc også være interessant da jeg har en ide om at den kan minde lidt om Globe (super kvalitet) med måske med noget mere drama.
Men et er data. Det har jeg brugt som udgangspunkt til at vælge hvilken type ski der passer til det jeg godt kan lide. Hurtig pisteski, men med lidt rocker der gør at den kan klare lidt opkørt og lidt nysne.
Så er der en som har prøvet flere af disse ski og kan sige hvad de synes ville det være en stor hjælp. Jeg tror det er meget usandsynligt at komme til et skisportsted hvor alle modeller er og man kan prøve dem. Så kunne jeg måske udelukke er par stykker. Der er heller ingen danske forhandler der har alle disse ski. Modellerne er som sagt
Salomon 24 x-kart max
Salomun x-Race
Atomic Nomad Temper
Ficher C-line Emperor
Stöckli Globe
Stöckli Sc
Jeg går efter ca. 165 cm, selv om mange sige at ski gerne igen må være lidt længere især pga. rocker, men jeg kan godt lide de korte sving. Så Radius ca12-14 m går jeg efter. Jeg er 172 og vejer ca. 67 kg.