Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
TorbenH 24/11 2005 01:40
Er der forskel på vinklingen af skistøvler, eller er denne altid standardiseret?
Jeg tænker på den vinkel, som skaftet (og dermed skinnebenet) har med lodret.
Jeg mener at have set støvler, hvor denne kan justeres ...?
Og hvilken betydning har det ...?
Martin 24/11 2005 12:36
Sv: Vinkling af skistøvler
Hej
Ja...selv om jeg har stået i mange år, havde jeg heller ikke spekuleret over det, men jeg skulle hurtigt blive klogere!
Min egne skistøvler var kaput, hvorfor jeg måtte leje nogle i Østrig i vinter. Det pågældende skisportssted er et stort område, men også en populær destination for familier og begyndere og letøvede. De har sikkert til hudløshed hørt på selvovervurderende danskere, der mener at vide, at de er SÅÅÅ gode på ski....men jeg måtte dog hurtigt returnere ikke kun det første men også det andet par støvler i udlejningsbutikken, da min forholdsvis forlænede og 'aggressive' stil ganske enkelt var umulig at udføre på grund af støvlernes manglende vinkling. De var simpelthen for 'lodrette' om man vil...og de kunne ikke indstilles!
Så hav det i tankerne, når du lejer...el. køber...(mange mærker refererer således til deres 'Race-modeller'!)! Jo mere aggressivt og atletisk du står...jo større mulighed skal du have for at komme 'frem i støvlen'...hvorfor mange af disse støvler også er meget lidt komfortable...og sværere at gå i (en del har dog 'walk-mode'...)
/M
Ivan Rafn 25/11 2005 09:02
Sv: Vinkling af skistøvler
Det er 2 betydende vinkler på skistøvler: Forward Lean og Lateral Angel, som er hhv. fremadhældningen og sideværtshældnnigen.
Ingen af vinklerne er standardiseret på nogen måder, og varierer fra producent til producent, men også fra støvle til støvle inden for samme producent.
Forward Lean i støvlen kan ofte justeres ved hjælp af klodser/vinkler som sidder under boot board'et (nederste plastic sål inde i støvlen), men kan aldrig blive mindre end den indbyggede Forward Lean i (yder) sålen.
Vær opmærksom på at den samlede Forward Lean udgøres af den indbyggede Forward Lean i bindingen (ja, der er, som regel, også Forward Lean i den), den indbyggede Forward Lean i støvlesålen, samt den Forward Lean som udgøres af Boot Board-vinklen.
Der er megen diskussion om hvorvidt Forward Lean, i det hele taget, er gavnlig for skiløbet.
Man kan ofte, med fordel, fjerne Forward Lean fra Boot Board'et, da der, som regel, er rigeligt Forward Lean i binding og sål.
Desværre har Boot Board-vinklen også betydning for frirummet i støvlens hælområde, hvorfor justering kan gå ud over pasformen!
For meget Forward Lean mærkes tydeligt på de ømme lår.
Det er rigtigt, som Martin skriver, at mange producenter syntes at jo mere "race-agtig" støvlen skal være, jo mere Forward Lean skal der være, - de kalder det for agressiv vinkling. Sådanne støvler vil være ulidelige at køre alt andet end korte racer/konkurrenceløb i.
Den laterale vinkel kaldes også for Canting, og må ikke forveksles med vinkling af skistøvlens skaft, som mange producenter (og også mindre seriøse skiforretninger), fejlagtigt kalder for canting.
Canting skal justeres for at kompensere for julbenet- eller kalvknæethed (80% af alle mennesker har en eller anden grad, og ofte forskellig fra ben til ben).
Canting kan justeres ved at lægge vinklede Shims under bindingerne, eller ved at justere/slibe støvlesålen (visse støvler har indbyggede justeringsmuligheder; Dalbello SGS samt Head).
Når Canting er justeret, justeres støvleskaftet til at følge benets facon.
Den rigtige vinkling af skistøvlen, har en helt fabelagtig effekt på dit skiløb, så det kan kun anbefales at få justeret det så det passer til din anatomi.
Man har ofte også forskellige grader af pronation/supination, varus/valgus mv., i fødderne, som kan kompenseres med indlægssåler.
Der er ingen af tingene man selv kan justere, så man skal til en specialist, og få det gjort.
De eneste, jeg kender herhjemme, som kan gøre det ORDENTLIGT (og jeg har prøvet en del) er SnowFun i Roskilde. I Frankrig er det Precission Ski i Val d'Isere (ingen i Østrig kan gøre det).
Benny Christensen 05/12 2005 19:43
Sv: Vinkling af skistøvler
Til Ivan Rafn og andre:
Du er grov til at skære alle over én kam! "Ingen i Østrig kan gøre det" Du kender altså alle i Østrig!?
Tal kun efter eget kendskab!