Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Vejledning til Armada Halos længde

Andreas E 31/01 2011 02:03

Hej derude i bjergene (eller bakkerne hvis man er i DK)

Jeg skal til at købe mig nogle parkski og overvejer kraftigt at købe Armadas Halo-ski. Jeg er på sæson i Frankrig i øjeblikket men har ikke kunnet finde nogle forhandlere af Armada hernede (Les 3 Vallées) og bliver derfor nødt til at bestille skien over nettet. Derfor kunne jeg godt bruge lidt kvalificeret hjælp til hvor lange skiene skal være.

Jeg har allerede ski til kortsving på pisten så Halo'en er tænkt som en legeski jeg kan bruge til at jibbe på pisterne og lære at stå i parken på. Jeg er temmelig grøn når det kommer til at stå i snowparken. Derudover tænker jeg at Halo'en (grundet dens rocker som skulle kunne holde skien flydende) skal ud på korte til middellange ture i den dybe sne.

Jeg er en udmærket skiløber når det kommer til almindeligt kørsel på pisterne. Har fået meget undervisning gennem den seneste tid og har stået på ski i mange år. Jeg er 174 cm høj og vejer 64 kg.

Armada Halo fås i længderne 182, 176 og 170. Hvilken en bør jeg vælge når skien skal være så legesyg som muligt samtidig med den skal kunne klare lidt offpiste?

Hjælp ville være meget værdsat!

Hilsen skibumsen i St Martin de Belleville

Kommentarer:
Der er i alt 4 svar i denne forumtråd.

Martin Schøber 03/02 2011 20:56

Sv: Vejledning til Armada Halos længde

Hej Andreas

Jeg mener at du godt kan udelukke 182 modellen, den er for lang til dig når du skal bruge skien til at jibbe med. Så der er to muligheder tilbage.
Den første er 170 modellen, den mener jeg vil være det bedste valg til at jibbe og køre park med. Den er lidt kortere og derfor nemmere at spinne og lege rundt med.
176 modellen vil give dig en smule mere opdrift i pudderen, men du skal ikke forvente at nogen af modellerne giver dig super opdrift i den dybe sne. På trods af at den har rocker er det stadig en smal ski, hvor du kommer til at kæmpe med at holde næsen over sneen. Det er jo trods alt stadig en park ski.
Men udover det, virker det som et godt køb. Udfra dens konstruktion bør det være en vanvittigt sjov ski at køre på.

Med venlig hilsen

Martin

Andreas E 04/02 2011 18:59

Sv: Vejledning til Armada Halos længde

Hej Martin

Mange tak for dit uddybende svar! Jeg var også selv kommet frem til at 182 er lige en tand eller to for lang for mig. Jeg havde nogle af de samme tanker om 170'eren og 176'eren, men ville være sikker på jeg ikke bare havde misforstået det totalt!

Jeg er nu i midlertid skiftet holdning og vil nu hellere have Armada AR7 da den efter Armada's eget udsagn er til en allmountain skiløber med fokus på på parken og det passer umiddelbart bedre til mig synes jeg. Den fås i 171 176 og 181 og nogle kortere så vidt jeg kan se. Der hælder jeg nok til 171 lidt mere end 176, da jeg helst vil have en ski der er kortere end mig selv. Nu hvor skien har en camber tænker jeg det er en okay længde til at holde skien nogenlunde flydende i offpisten, men jeg kunne tage fejl? Skien er 118 mm bred i spidsen med en længde på 171 er det ikke okay i offpisten?

Hilsen ekspert-råds-glade-Andreas

Martin Schøber 04/02 2011 21:46

Sv: Vejledning til Armada Halos længde

Det var så lidt, er glad for at kunne hjælpe.
Det tror jeg er et godt valg. Min kammerat har haft AR6 i en hel sæson og han har kørt en del pudder med den. Igen, det er ikke en god offpiste ski og der skal arbejdes for at holde den over sneen, men det er et bedre valg end Armada Halo. AR7 kan dog godt bruges til offpisten og til en backcountry kickersession fungerer den også fint. Det er de samme overvejelser, som sidst, hvor den længere model nok vil være det bedste allmountain valg, mens den kortere model vil være sjovere og nemmere at jibbe med.
Hvis du kun kigger på stats, er de vigtigste stats, hvor bred skien er under foden, her er AR7 henholdvis 85 og 86 cm for de to længder du overvejer.
Husk, når du tager offpiste at have det rigtige udstyr, beeper, skovl og sonde som minimum.

Med venlig hilsen

Martin

Andreas E 08/02 2011 23:20

Sv: Vejledning til Armada Halos længde

Endnu engang tak for hjælpen!

Jeg har besluttet mig for længden 171, da de ski jeg har nu er 166 cm og pisteski men alligevel er sjove nok i offpisten for en powder-rookie som mig. Og jeg skal nok huske Safety First :)

Hilsen Andreas

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen