Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Mr. X 04/01 2009 21:43
Hej jeg søger efter noget af det bedste på marked hvad angår mellemlag
Min jakke er ikke den varmeste (Everest ski-jakke), og da jeg skal kunne holde varmen i ned til - 18 grader med høje vindstød.
Så mener jeg, at det er på plads at give lidt ekstra for det "bedste/varmeste" mellemlag ?
Nogle forslag?
Håber i kan hjælpe
Donandersen 07/01 2009 20:01
Sv: varmeste mellemlag til overkroppen?
Jeg ved at HellyHansens warm-serie fornyligt har modtaget en pris for det bedste varme-køb.
Det består af LIFA inde imod kroppen, som sørger for at transportere fugten væk fra kroppen. Uden på lifa'en er der et lag merino uld som sørger for at holde dig varm.
Jeg har selv 2stk af dem, og de er fantastiske. Koster godt nok 500kr stykket, men er pengene værd.
Kenneth 06/01 2009 07:22
Sv: varmeste mellemlag til overkroppen?
Hey;
Hvis du virkelig vil have noget der er varmt, så skal du kigge efter en fiberjakke.
Jeg har selv en Haglöfs barrier jacket, som jeg bruger under en skal når det er rigtig koldt, eller bare som alm. jakke når det er mindre koldt eller bare ved høj aktivitet.
Ellers så skal du kigge på de almindelige mellemlag som fleece og uld.
Men det super-fede ved barrier jakken er, at når den pakkes sammen så fylder den ikke mere end 10*15*5cm og kan altså være i siden på en rygsæk eller fæstet med en karabin på ydersiden.
Håber at du akn bruge dette...
Kenneth R. H. Jeppesen 06/01 2009 10:56
Sv: varmeste mellemlag til overkroppen?
Hej
Helt enig med Kenneth - hvis det virkeligt skal være varmt skal du gå efter en fiberfyldt jakke. Ud over Häglöfs kan Du se efter Montaene, Arc´teryx, Mammut eller lign.
Jeg vil dog sige at den er meget varm - og jeg typisk kun har den i rygsækken (da den som sagt fylder og vejer meget lidt) og tager den kun frem hvis jeg af en eller anden grund skal stå stille eller er på gletcher hvor der typisk blæser og er koldt på en gang. Hvis jeg bruger min fiberjakke har jeg kun en undertrøje (oftest uld) og fiberjakken på under min skal, og så kan jeg holde varmen alle steder.
Hvis der er bare det mindste for i Din jakke kan Du også vælge en meget tyk fleece - f.eks. en Polartec 300 - den er også meget varm. (Polartec er en producent af fleece som alle seriøse mærker anvender til deres fleecejakker). Du må endelig ikke vælge noget med membran i til mellemlag, da du ellers bliver kogt ved bare den mindste smule bevægelse. (Har selv lavet fejlen)
Men overvej hellere en konstruktion med flere lag - hvis du ikke vil ud at købe rigtigt meget forskelligt tøj - for fiberjakken bliver for varm de fleste dage. Du kan evt. gå efter et princip med en god undertrøje (polyester eller uld) derefter en tynd fleece (ski pulli) og endelig en fleece vest og til sidst Din jakke. Hvis Du vælger den løsning vil du for ret få penge få en løsning der virker 99 % af alle dage. For 1000 DKK vil du kunne købe en tynd fleece og en fleece vest, bruger du 2000 DKK får du "spitzen klasse" og en god mulighed for at sætte det sammen på mange måder. Du skal bruge det samme på en god fiberjakke, men den giver ikke fleksibiliteten.
MVH/
Kenneth R. H. Jeppesen
Kenneth 06/01 2009 17:54
Sv: varmeste mellemlag til overkroppen?
Meget meget enig, dog koster en fiber jakke eller vest fra Haglöfs ikke andet end 600-800kr.
Prøv evt. www.friluftslageret.dk (her får man 20% rabat når man melder sig ind - gratis)eller www.toursport.dk