Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Henrik 08/01 2003 22:17
Vi er en lille gruppe, som overvejer en tur til Vallåsen eller Sydalpin i denne weekend. Er der nogen, som har besøgt disse steder, evt. begge, og som kunne tænke sig at bidrage med lidt oplysninger og sammenligninger omkring skiløbets kvalitet?
Venlig hilsen Henrik
Ivan Rafn 11/01 2003 12:53
Sv: Vallåsen eller Sydalpin?
Hej Henrik
Jeg har været på Vallåsen mange gange, senest de 2 sidste fredage (igår og sidste fredag), og nytårsdag var jeg en tur på Sydalpin, så jeg kender begge steder.
Begge steder er ganske små områder, set i forhold til østrigske og franske områder, og da de begge ligger på Hallandsåsen, næsten ved siden af hinanden, er skiforholdene temmeligt ens.
For erfarne løbere vil de føles små og ubetydelige, nærmest som det aller sidste stykke ned til byen efter en dag på pisterne i de "rigtige bjerge".
For begyndere og for dem som gerne lige vil have et par kilometer under skiene inden man skal afsted til årets skitur, er de sydsvenske alper dog helt perfekte.
Der er begge steder skiudlejning, cafeterie og varmestue.
Køreafstanden er den samme; 70Km fra Helsinborg (nås på under 1t fra færgelejet.).
Generelt er Sydalpin lidt mere begyndervenlig end Vallåsen, og også billigere.
Sydalpin:
- Billigere end Vallåsen (170 SKr. for 6t)
- Børnebakken er længere
- Man må kælke på børnebakken
- De store bakker mere begyndervenlige
- Der er mere skov, så man kører inde i skoven
- Kun træklifte
Vallåsen:
- Dyrt (170 SKr. for 3t)
- Kort børnebakke
- Man må kun kælke på speciel (kort) kælkebakke, som næsten aldrig er åben
- De store bakker ligner mere "rigtige" bakker
- Der er rigtig (præpareret) pukkelpist
- Der er fun-park med hop og slides
- Der er stolelift (langsom og kold) og træklifte
- Der er 2 bålsteder
Generelt har de svært ved at holde alle bakkerne åbent, selv om de er usædvanligt flittige med snekanonerne, og jeg har flere gange været på Vallåsen i regnvejr med kun en bakke med tøsne åben.
I øjeblikket er der super forhold begge steder og alt er åbent. Man får ikke bedre forhold end der er nu.
Bemærk at man betaler liftkort efter perioder, så man betaler f.eks. 170 SKr. på perioden 9 - 12 (Vallåsen). Det er surt hvis man kommer kl. 11, for så skal man betale for hele perioden eller vente en time.
God tur.