Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Lasse 28/11 2007 22:29

Hej Allesammen.

Jeg håber, at i vil hjælpe mig lidt i det svære valg at købe ski for første gang.

Jeg er 27 år, 180 cm høj, 77 kg, og har stået på ski i sammenlagt 16 sæsoner siden jeg var 7. Jeg skier næsten udelukkende piste (rød og sort), men lokkes da lejlighedsvis med i off-pisten af gutterne. Jeg må dog understrege at jeg helt klart mest er til pisten. Jeg skier aggressivt med korte til medium sving.

Jeg har undersøgt markedet lidt og fået indkredset mit valg til ovenstående. Hvad siger i til det. Atomic - er den for tung og off-pist venlig. Dynastar - er den for "svær". Fischer - er den for "gammel" (er jo på 3. eller 4. sæson med samme ski.

Håber i kan hjælpe mig. Måske gøre mig mere forvirret med flere valg :-)

Hilsen
Lasse

Kommentarer:
Der er i alt 7 svar i denne forumtråd.

Ivanrafn 01/12 2007 21:14

Sv: Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Hej Lasse

Jeg kan godt forstå din bekymring, men når du skriver at du har kørt 16 sæsoner, siden du var 7, og at du kører agressivt på røde og sorte pister, så er du moden til ski i ekspertklassen.

Det der er kendetegnende ved ski i ekspertklassen er at de er godt stive i det, og at de har et jernhårdt kantgreb; dvs. du skal køre carving-teknik og ikke skridteknik.

Hvis du kører skridteknik, så vil du opleve dem som verdens dårligste ski.
Kører du carving-teknik, så vil du opleve at de hjælper dig, og at der, for slalomskienes vedkommende, er en enorm "servostyring" i dem. De kører også helt uden unoder, og i starten kan man godt syntes at de virker noget kedelige, fordi en rød piste ikke længere er en udfordring, men man lærer hurtigt at værdsætte dem, så snart man prøver sine gamle ustabile ski igen.

Det skal siges at de ofte først kommer til deres ret, når der er god fart på, og det er på grund af stivheden. De begynder først at flexe/bøje når der bliver trykket rigtigt hårdt på dem; dvs. enten ved høj fart, eller når du selv presser dem, hvilket giver dejligt ømme lår.

Bruger du dem til turistkørsel, i lav fart, så er det dig der skal gøre arbejdet, og det er temmeligt trættende i længden.

Så lige så fantastiske de er i høj fart, lige så trælse er de ved langsom kørsel.

Det er derfor de bliver kategoriseret i ekspertklassen; de er bygget til høj fart og hård kørsel.

Jeg testede en af de første Dobermann-modeller, og var meget tilfreds med den; dejlig rolig og dæmpet ski. Jeg kender, desværre, ikke de nyere modeller.

Ang. opkørt sne, så er der to metoder at køre det på: brute force, og ballet-metoden.

Ved Brute force pløjer du bare igennem, ved balletmetoden manøvrere du mellem de toppe og dale som er dannet i sneen.

Ekspertskiene lægger helt klart op til brute force-metoden.

Når du vælger længde på en slalomski, skal du gå mere efter svingradiussen end længden på skien.

Lasse 02/12 2007 11:58

Sv: Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Hej igen Ivan

Tak for dit svar. Rart at kunne dele sin bekymring med nogle som har forstand på emnet.

jeg har besluttet at prøve både Völks og Nordicas ski hvis jeg kan få lov og hvis de har dem i Stanton.

Om ikke andet så kan man jo altid udvikle sig på en ekspert ski og vil derfor ikke blive træt af at have købt en der var for "kedelig"

Skriver når/hvis skiene er købt :-) Kan være det bliver inden, hvis pengene brænder for kraftigt i lommen....

Hilsen
Lasse

Carsten 28/11 2007 23:27

Sv: Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Hej.

For mig lyder du som én der lever for piste-race med knald på - og på det stejle.

Og med den store erfaring i bagagen, vil jeg vælge en pisteski i den agressive ende - og ikke gå på kompromis med en enkelt tur i offpisten i 2-5% af tiden, og nærmest kun fordi vennerne lokker.

Derfor 100% pistefræse-ski til kort sving - Atomic SL12 i 165 cm. Radius ca 12,5 m (160 hvis du er mest til korte sving og lavere fart - måske 170 cm - hvis du vil have mere stabilitet og længere sving/stabilitet)

Selv om Metron er stiv og agressiv også, så er den p.g.a. den ekstreme bredde altså ikke lige så hurtig fra kant til kant - som den smalle pisteski. BASTA.

Med denne ski får du levet dit pisteskiløb 100% ud, fremfor 80% med en anden type. Og hvorfor ikke søge dette, når det er det du brænder for.

Hvis du endelig vil gå på kompromis med dit pisteskiløb og lidt i off-pisten - ville jeg fremfor METRON vælge cross - f.eks. SX 12 eller SX 10.
Begge Atomic. (NB: DU får her så lidt længere radius - 15-16 m)

Ingen tvivl om, at Atomics SX er en tand mere agrssiv end f.eks. Fischer RX8.

PS. Jeg kører selv ovennævnte modeller (dog Metron 11) - men dog ikke prøvet SX 12.

Claus L 29/11 2007 11:07

Sv: Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Vil helt sikkert give Carsten ret, køb en god piste fræser istedet for alle disse blandings produkter som bl.a Metron serien, der hverken er fugl eller fisk.

Jeg har prøvet en Metron 10, årgang 2006 og det var da noget frygteligt flabre halløj når man kørte stærkt, stejlt eller på iset underlag.

Køb race eller cross hvis man kører godt og kun på pister, og så en rigtig offpiste ski til pudder, man kommer ikke uden om, at have 2 par ski hvis man både er til race på pister samt til pudder.
Alle disse blandings produkter kan ingen af delene når det kommer til stykket, i hvertfald ikke i forhold til de specialiserede ski.

Man kan nu engang ikke køre banerace i en Landrover, og ikke i en grusgrav i en racervogn.

Vh

Lasse 29/11 2007 22:13

Sv: Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Hej Claus og Carsten.

Tak for jeres gode indlæg. Jeg har gransket min hjerne og besluttet mig for at gå efter en slalom-carver der er race-præget. Vil helt sikkert ind og se på Atomic SL 12. Ser ud som en rigtig lækker ski.

Så må der investeres i flere ski hvis vi skal off-piste :-)

Da jeg fortalte en kammerat at jeg skulle have en ren SL snakkede han meget varmt om Völk Racetiger SL Racing. Han prøvede den i Sölden i forrige uge da han var afsted og var vild efter selv at få en.

Har aldrig stået på Völk ski før.

Har i nogen erfaring med dem.

Hilsen
Lasse

Ivanrafn 30/11 2007 12:09

Sv: Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Jeg har mange års erfaring med Völkl, og hvis man vil generalisere lidt, kan man sige at ligesom Salomon kun kan lave bløde ski, så kan Völkl kun lave hårde ski.

Völkl har sine rødder i konkurrenceskiløb. Udviklingen har været koncentreret om RaceCarvere og SlalomCarvere. De bedste af skiene er lavet med trækerner, som giver den bedste dæmpning og høj torsionsstivhed.

Skiene er udprægede fartski, og ligger i den meget stive, og tungere ende.

I serierne P40 - P60, Supersport, Racetiger mv. får du ski som ikke flaprer, uanset hvor hurtigt du kører dem, som har et fabelagtigt kantgreb, og som kan holde til at få rigtigt mange tærsk.

Skiene er bygget til kørsel ned ad sorte pister, i høj fart, og gerne med en svær skiløber ovenpå.

Du vil opleve at du kan køre de sorte i top fart og fuld kontrol, fordi skiene er helt fri for unoder. Det er så også her skiene kommer til deres fulde ret. På andre type pister kan de godt føles noget stive og uhåndterlige, men det er prisen for en god fartski.

De senere år har Völkl redet med på Cross og Freestyle og offpiste-bølgen. Jeg har prøvet en del af dem (og har, iøvrigt, selv en 724), og kan konstatere at de ikke glemmer deres rødder; de fleste af modellerne er stivere end konkurrenternes, hvilket giver en fordel hvis du er en tung eller agressiv kører.

Jeg har en Ficher Rx6 som jeg bruger til familliekørsel, og den er dejligt letkørt, men kommer fuldstændigt til kort på sorte eller hårde pister;den mangler torsionsstivheden og den flaprer når man kommer over 60; hvilket gør at du kun kan køre dem med forsigtighed.

Sådan noget vil du aldrig opleve på en Völkl; du kan næsten altid være sikker på at en Völkl kan klare en sort i høj fart :-)

Så hvis du er en agressiv kører og ikke har prøvet en Völkl endnu, så kan jeg kun anbefale at få prøvet en hurtigst muligt.

Lasse 30/11 2007 21:01

Sv: Valg af ski: Atomic Metron 10, Dynastar Concept 9, Fischer RX8 Fire

Hej Ivan

Tak for dit indlæg. Jeg må nok indrømme at jeg er meget interesseret i de racetiger SL ski. Skal til Stanton i uge 5, hvor jeg har tænkt mig at købe ski, da jeg så kan prøve dem først.

Min eneste betænkelighed ved racetigeren er dens kategorisering. Både Völk selv og SkiPresse (Der laver en fed test hvert år :-) kategoriserer den som en atlet/ekspert ski. Selv om jeg er ret habil og for det meste kører sorte pister kan jeg slet ikke måle mig personer der stiller op i lokale FIS arrangementer (som SkiPresse påstår denne ski henvender sig til). Puha lang udredning...

Mine spørgsmål er derfor om denne meget stive ski vil være for stor en mundfuld og den vil løbe med mig. Vil jeg få mere ud af en ski som fx. Nordica Dobermann Spitfire eller Rossignol Radical 8S. Hvad siger sådan en ski forresten til pister der er lettere opkørt? Vil 165 ikke være den rigtige højde?

Jeg vil sikkert ikke have problemer rent fysisk med at håndtere denne.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen