Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Valg af ski

Casper Mieritz 05/10 2010 11:26

Kære alle,
Jeg har brug for et par gode råd om køb af ski inden den nye sæson - gerne hvilken type ski jeg skal gå efter og evt. anbefalinger om mærke og model.

Jeg har stået 5 uger over de sidst par år og har normalt lejet ski på desitinationen. Men da jeg skal afsted to uger i den kommende sæson og er færdig med at være på s.u. tænker jeg at det er tid til at have mine egne ski. Om mig mit skiløb kan jeg fortælle at jeg
- i følge andre står rigtig godt i forhold til antallet af uger.
- køre mest på piste men i løbet af ugen sniger skiene sig også et par gange udenfor pisten, men ikke i park. Tror fordeling er ca. 90-10 (måske 95-5) mellem piste og off-piste.
- har en meget aggresiv kørestil og kan godt lide at have fart på skien.

Umiddelbart tænker jeg en bred pisteski - måske en all-mountain, men er meget i tvivl. Jeg har fået anbefalet en Fischer RX 8, er det en ski der vil passe til mit skiløb? Kom gerne med en masse input så jeg kan blive klogere.

Derudover vil jeg gerne høre om det kan betale sig at bestille ski hjem fra Tyskland, foreksempel http://www.sport-conrad.com og om der er noget jeg skal være opmærksom på i den forbindelse.

Casper

Kommentarer:
Der er i alt 1 svar i denne forumtråd.

Jeppe 12/10 2010 22:10

Sv: Valg af ski

Hej Casper,

Med hensyn til valg af ski, så virker det umiddelbart optimalt for dig med en pisteski som også kan begå sig i offpisten, når din præference er ca. 90/10.

Med din erfaring og din efter sigende:-) positive udvikling, så går ´du absolut ikke galt i byen med Fischers RX serie. Må dog indrømme at jeg er lidt 'farvet' da jeg selv foretrækker Fischer til pisten og har haft flere...

Jeg har prøvekørt RX 8'eren, og det er virkelig en lækker ski. Og hvis du kan lide fart er den noget af det mest stabile jeg har kørt på.
Efter at have prøvekørt RX 8'eren endte jeg faktisk med at købe RX 9'eren, som er den "højeste" i RX serien. Årsagen til denne var prisen, og da jeg læste forskellen var minimal ift. 8'eren, men at den var en anelse stivere, hvilket ikke gør mig noget, da jeg vil have en stiv og stabil ski ved høj fart.

Jeg købte den netop hos Sport Conrad, som jeg varmt kan anbefale (har købt der 2 gange nu). Det var hurtig og sikker levering og bindinger monteret og skiene nyvokset. Ingen problemer med dem.

Jeg står overfor at skulle sælge mine RX 9, da jeg vil have nye. De er 2 år gamle, og da jeg købte var det sidste års model, dvs. en 2007. Giv evt. et bud...de er nyvokset og slebet! Men ellers hvis nye, go for it med de RX 8...

mvh

Jeppe

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen