Lars Bjerregaard skrev:
Jeg står og skal til Ischgl i uge 11 og har tænkt mig jeg skal have nye ski inden. De sidste mange år har jeg kørt på Fischer Sceneo S400, men der er jo sket en del i udviklingen af ski, siden jeg købte dem i 2004, så det er på tide at skifte. Har egentlig være ok tilfreds med dem, men leder efter en lidt lettere ski - S400 gør sig bedst til de lange sving, og jeg er mere på udkig efter en god allround-ski, som primært skal bruges på pisten. Den skal være letkørt og skal bruges til medium tempo og små sving.
Jeg har små 120-130 skidage bag mig over de sidste 20 år. 173cm og 68 kg. Budgettet er 300-400 euro inkl. bindinger, stave og porto. Køber hos sport-conrad.de eller xspo.de.
Jeg har kigget lidt på Völkl AC30, Rossignol Zenith Z 72 Carbon og Fischer Progressor 800 Powerrail. Andre forslag i samme prisklasse er også meget velkomne.
Håber på gode råd...