Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

Udstyr til indendørs (dryland) træning

Toast 26/11 2013 23:44

Hej,

Jeg er i gang med at læse Harald Harb's essentials of skiing, hvori han bl.a. nævner brug af en rampe, hvorpå man kan øve opkantning af skiene.

Det er en rampe på ca. 1x1 meter (han nævner 2x2 feet) med en klods nedenunder, som man kan rykke på for at ændre hældningen. På toppen er der et tæppe, for at få skiene til at stå fast.

Er der nogen der ved om man kan købe sådan en, og i givet fald hvor?

Harb nævner at man selv kan bygge en, men det virker bare som om det vil være pænt tidskrævende og usikkert at bygge sådan en, for en jævnt dårlig håndværker, som mig.

Håber nogen kan hjælpe mig

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Jens Lund 19/12 2013 23:05

Sv: Udstyr til indendørs (dryland) træning

Hældningen kunne vel egentlig også laves ved at stable bøger brædder eller andet under den ene ende af pladen til man opnår den ønskede hældning :)

Henrik 10/12 2013 09:18

Sv: Udstyr til indendørs (dryland) træning

Det ser nu ikke så svært ud at bygge sådan en selv. Køb en krydsfinerplade, i jem og fix kan man købe nogen i passende størrelse, mener de har nogen der hedder 80*120. Jeg vil tro at en 12 mm er passende. For at stive dem af køber du en lægte som dem man lægger tagsten på, de hedder vist noget med 38-57 mm. Du laver så en ramme og sætter bagpå i kanten og måske en i diagonalen. så køber du en lille stykke tæppe og sætte på med lim eller dobbeltklæbende tape.

Jeg tror ikke man kan købe den så du må lave den selv.

Det med højden er måske lidt mere kompliceret, især hvis du skal kunne indstille højden (hældningen). Hvis ikke du kan så fortsæt med lægterne og lav en trekant, hvor din plade med tæppet er den skråside, så du har en lægte langs gulvet og en 90 grader op, og så pladen på. Din trekantsben må nemt kunne sættes på pladen når nu du har forsynet dem med lægter på bagsiden.


Håber det kan hjælpe lidt. Sådan ville jeg i al fald gøre hvis jeg skulle lave sådan et apperat.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen