Transport af ski på anhængertrækket

Thomas 05/12 2015 23:49

Hej, er der nogen der har erfaring med at sætte sin ski bag på bilen? Jeg har svært ved at finde tagbøjler der passer til min bil og tænke i den forbindelse, at det ville være smartere at have dem bag på bilen, men jeg kan ikke rigtig finde nogle færdig lavede løsninger til det? Kan man bruge nogle af Thules cykelstativer?

Kommentarer:
Der er i alt 10 svar i denne forumtråd.

Thomas 06/12 2015 03:34

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

Fandt også den her løsning, men er det holdbart ved motorvejskørsel? http://www.biludstyr.dk/easystrap

Morten Eriksen 06/12 2015 12:49

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

Vi har haft 4 par ski bundet på et cykelstativ bag på en vw transporter. det fungerede rigtig godt.

Jesper Bitsch-lavridsen 11/01 2016 14:11

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

Nogle gange kan man ærgre sig over at man ikke bor i USA eller bare England. Jeg har tidligere selv været på jagt efter en god løsning og det er svært i Danmark men Westfalia markedsfører en skiholder som passer til deres "sammenklappelige" cykelholder til anhængertrækket. Det virker helt fint - men med mindre du har en meget høj bil så skal du nok ikke forvente en meget højere fart med ski bagpå end på taget ( Du kan godt køre mere end 130 med en ordentlig tagboks og bøjler)

Jesper Hedegaard 03/01 2016 23:09

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

Google er og bliver din ven: https://www.google.dk/search?q=ski+rack+for+trailer+hitch&biw=1366&bih=642&source=lnms&tbm=isch&sa=X&sqi=2&ved=0ahUKEwiMoYS30Y7KAhUKiiwKHWwqAhYQ_AUIBigB

Husk dog at ski bag på vognen har den bedst i poser, der enten kan smides væk eller vaskes !
Alt det skidt, der suges op bag bilen i fugtigt vejr ender bag på bilen - ikke på taget.
Hvordan ved jeg det ? Dårlig erfaring ;o)
Da vi om sommeren har brug for anhængertrækket for at få "huset" med på ferie har vi tit cykler bag på bilen. Der foretrækker jeg et "fast" monteret stativ som f.eks. Thule's ClipOn High, hvor 2 cykler stå på en "hylde". Dette stativ sidder rigtigt godt - hvis din bil egner sig. Samtidigt er hylden ganske anvedelig til andre ting; kufferter, juletræ - og ski (der dog nok ikke skal rage alt for meget udenfor bilen) ;o)

Jesper Hedegaard 03/01 2016 23:10

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

OK - linket virker kun delvist; når du kommer ind på Google - så klik på "Billeder" - det giver bedre overblik.

Thomas 04/01 2016 15:13

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

Tak for det, jeg havde søgt på dansk, uden det store held. Kan se at Thule laver en til at sætte på deres cykelholder, det må jeg undersøge lidt nærmere. Jeg har fået købt tagbøjler til min bil, syntes bare det larmer en del og føler mig heller ikke helt sikker ved at køre for hurtigt med sådan en boks på taget. 1.600 km med 130 km/t tager lang tid ;)

Nicki 29/01 2016 13:09

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

Jeg har nogle magnetiske holdere som man smider på taget af bilen.
De kan låses og holder fint 2 par ski

Jesper Hedegaard 30/01 2016 13:35

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

OK - men hvor fast sidder de magnetiske holdere så på biltaget ?
Jeg regner med at det er skiene, man kan låse fast på holderne, men hvis man bare kan tage det hele af bilen er det jo ikke sådan rigtigt tyveri-sikret ;o)

Nicki 30/01 2016 14:14

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

de sidder bare på taget, de magneter er ikke noget man bare lige rykker af.
for at pille dem af skal man dreje holderen på magneten og så kan man løfte i det ene hjørne og nemt få dem af.
her kan du se et billede af dem, snoren er en tyverisikring.

http://autoload.no/produkt/skiholdere/magnetisk-skiholder-viking

Jesper Hedegaard 30/01 2016 21:30

Sv: Transport af ski på anhængertrækket

Ser fornuftige ud, men jeg ville ikke lade skiene ligge der natten over.
Det kan være galt nok om dagen; husker en historie om en tysk familie på vej sydpå med deres sejlbåd på anhænger. Efter et frokost-stop på en rasteplads havde de ikke hverken båd eller anhænger mere - nogen havde koblet det af og var kørt med læsset. Man skal åbenbart ikke regne med at andre blander sig....

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen