Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Morten 25/11 2007 19:11

Hej, jeg er lidt i tvivl ang. str på ski støvler. Jeg vil købe fischer soma MX pro 95, problemet er at jeg ´normalt bruger 43, men modo nummrene er sådan arrangeret at 27,5 og 28 præcis ligger på hver side!...

Nogle som har erfaring med hvad er klogest, for mig synes det 28, men er bange for de giver sig for meget så?

Kommentarer:
Der er i alt 9 svar i denne forumtråd.

Kenneth 25/11 2007 19:36

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Der er kun et at sige ang. køb af skistøvler.... PRØV dem inden. Skistøvlernes veje er uransagelige....

Morten 25/11 2007 19:49

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Har jeg gjort, ekspidenterne anbefaler 27,5 men jeg sys at den klemmer en smule, de siger dog den giver sig lidt!... Men er bare bange for at den ikke udvider sig, også er det penge ud af vinduet!!


Noget andet er flex:

Jeg vejer 71kg og køre off piste + piste, jeg overvejer flex 95 er det i skoven?

Kenneth 25/11 2007 21:47

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Mht. til flex osv. omkring skistøvler, så må jeg indrømme, at jeg ikke er så skarp.

Jeg ved dog, at kun du kan sige om støvlerne er ok for dig. Hvis du mener, at støvlerne strammer, så strammer de og så skal du finde nogle andre. Selve skallen giver sig jo ikke.

Det de kan gøre er, at udvide nogle enkelte punkter hvor støvlen strammer, men generelt skal støvlen sidde godt.

Jeg har netop købt støvler ved Surf og Ski og her har de pasningsgaranti, så hvis ikke støvlen passer, så kan jeg få dem byttet.

Prøv evt. at kigge på denne artikel

http://dendanskeskiskole.dk/fileadmin/user_upload/downloads/Skistoevler.pdf

Carsten 25/11 2007 23:21

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Hej.

Stort set alle køber støvler for store.

De synes de er behagelige at have på, men efter 1-2 ugers brug, har de givet sig så meget i inderstøvlen, at de skal spændes ind, og ind, og til sidst er der ikke mere at give af.

Har du lagt mærke til, hvormeget støvlen er spændt ind da du prøvede.

Psykologisk er det også sådan, at når du hopper i nogle skistøvler i butikken, kommer du lige fra nogle alm. bløde sko.

Når først du kommer ud på pisten, opdager du, hvor vigtigt det er at den ikke først og fremmest skal være komfortabel og futskoagtig.

Jeg vil anbefale, at du prøver støvlen - UDEN strømper - og at den så siddder helt tær, og at støvlen er spændt mindre en middel.

Du skal nok komme til at spænde den mere ind under brug. Jeg har ikke hørt om ret mange, der har brug for at spænde den ud.

Det er dog vigtigt, at den sidder uden at klemme ondagtigt på f.eks. 1 bestemt sted, men jævnt tæt over det hele.

Hvis det er tilfældet - vil du opleve, at du bare skal spænde mere ind efter 1-2 uger. Og det gør så ikke noget, bare der er noget at tage af.

En god idé er også, at aftale med forhandleren, at du tager den med hjem, sidder med den på 1-2 timer hver aften foran fjerneren, og vænner dig til den. Prøver at spænde lidt ud og ind hist og her, og hvis den er ond et eller flere steder efter 1 uge, så levér den tilbage.

Kasper Pedersen 29/11 2007 01:15

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

27,5 er egentlig det samme som en 27'er bare bredere - ikke længere.. Flex 95 burde være okay, jeg kører selv flex 120.. Men Carstens råd er vidst helt på pletten :)

H 29/11 2007 09:12

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

En størrelse 27,5 ER længere end en 27 og har intet med bredden at gøre. Tallene her er centimeter og angiver som sådan længden af ens fod.

Er der istedet tale om det system der angiver størrelserne i for eksempel 320 og 325, ja så er der tale om at de har samme længde, men med 325 som den brede støvle.

Jesper 29/11 2007 09:48

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Mener kun det er Salomon der kører samme skal til deres halve numre - altså at 27 og 27.5 er samme skalstørrelse men at 27.5 er en smule bredere..

Må indrømme at jeg ikke ved om der er andre mærker der gør det samme!

Martin Langdahl 29/11 2007 12:01

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Det er så vidt jeg ved alle der kører med samme skal på hele og havle numre, men det er ikke kun i bredden men også i længden den er lidt længere(dog forholdsvis mere i bredden)

Anette & Jens 29/11 2007 14:34

Sv: Størrelse på skistøvler, Hjælp!!

Hej Morten
Hvis du ikke har forelsket dig vildt i lige netop den støvle, så prøv et andet mærke i samme kvalitet. Det kan også gøre en forskel.
Hilsen
Anette

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen