Januarudsalg: Spar op til 25% på skibriller⛷️

Størrelse på rygskjold...

Starwarsboots 20/02 2012 14:00

Hey guys,

Er der nogle af jer der ved, hvad man skal være opmærksom på, når man køber rygskjold?

Jeg købte for ikke så længe siden et POC Spine Ergo BUG rygskjold og var afsted i uge 5, hvor jeg kørte med det hver dag. Det var lige før jeg droppede at køre med det de sidste par dage, da det kravler op.

Hver gang jeg har siddet i liften og står af, skal jeg åbne jakken og rette det til, dvs trække det ned, fordi det brede elastikbælte er kravlet helt op under brystet. Og jeg starter med at sætte det, så elastikbæltet sidder ned over buksekanten.

Ligeledes, når jeg sidder i liften, er sidemanden nødt til at trykke det ned, fordi jeg nærmest kan læne hovedet tilbage og hvile det på toppen.

Jeg synes ellers at det virker til at passe fint i størrelsen, når jeg bare står og tager det på, men så snart jeg kører med det, er det en pestilens.

Kan nogen fortælle om det simpelthen er for stort? Jeg er 173 cm høj og det er str. M

Har set her på siden på dette link
http://www.skisport.dk/skishop/kundeservice-framed/questions/67/
at det burde passe. Har også målt afstanden fra taljen og op til skulderen, og den er ca. 50 cm, så det passer meget godt med, at det skal være str. M.

Kommentarer:
Der er i alt 2 svar i denne forumtråd.

Christian Hansen 23/02 2012 14:11

Sv: Størrelse på rygskjold...

Jeg har også et POC, og kan godt nikke lidt genkendende til dine oplevelser - dog ikke sådan at det reelt har generet mig. Jeg er 185 og har det i L/XL.

Men hvis det generer dig, så ville jeg da købe et nyt. Komperdell laver et der hedder Airshock (tror jeg nok). Det er en vest. Min bror kører med det og roser det for god pasform. I forhold til (mit) POC, så er det ikke en fast plads på samme måde.

Jeg ved ikke 100 % hvor de sælger det, men mener han har købt det hos Skiing i Århus.

Starwarsboots 23/02 2012 17:23

Sv: Størrelse på rygskjold...

Hej Christian :)

Okay, jeg prøver lige at se på dét, du anbefaler. Har godt overvejet om en vest er bedre.

Jeg skal afsted i uge 10 og kan se på POC'en at der sidder sådan en velcro firkant på indersiden af skjoldets nederste del. Tror jeg vil prøve at lave noget velcro fix på noget bælteværk eller noget, og se om det kan holde det nede.

Eller om bukserne bare bliver trukket med op :)

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen