Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Martin 11/12 2013 13:20
Hej venner!
I uge 3 skal jeg endnu en gang på skiferie- denne gang med egne ski.
Men kom lige til at tænke på, hvordan jeg bedst sikrer mine ski, hvis jeg sætter mig på restaurant og spiser frokost?
Hvordan gør I? Lader i dem bare stå uden for? Eller hapser folk dem?
Mvh. Martin:)
Rasmus Skov 11/12 2013 14:42
Sv: Stjæler folk?
Hej Martin
Ja, der er nogle der stjæler, forslag:
Den gratis: Byt én ski med en kammerat/fruen inden du stiller skiene så det ikke er et par, og sørg så for at stille hvert jeres ukurante par et stykke fra hinanden så de hurtige tyve ikke gider lede efter den rigtige "makker".
Alternativet: Sikring med en skilås, hvor du kan fastgøre skiene til skistativ, træ eller lignende (http://www.skisport.dk/skishop/diverse-skiudstyr/accezzi-skilaas/).
Generelt er det svært at besvare, og omfanget af tyverier er også meget forskelligt fra destination til destination.
Min tommelfingerregel vedr. afterski og parkering af ski... des mere alkohol der drikkes der hvor du stiller dine ski, des mere sandsynligt er det at en eller anden fulderik kommer til at tage netop dine ski med hjem og ikke sine egne ;o)
Mvh Rasmus
Brian Lund 12/12 2013 01:28
Sv: Stjæler folk?
Jeg har endnu ikke oplevet eller hørt om nogen som har fået stjålet skiene oppe på bjerget, men jeg har selv nu oplevet 2 gange at en kammerat mistede sine for bunden af lifterne!
Jeg tror dog ikke så meget det var tyveri som at det var et fjols der måske lige havde fået en øl for meget i afterskien og kom til at tage de forkerte ski... Men stadigvæk ærgerligt for den det går ud over!
Sidste år lånte jeg en lås, i år har jeg selv købt en (de koster ikke alverden)!
Christian Slot Munk 12/12 2013 08:19
Sv: Stjæler folk?
Hvad gør I så med jeres stave?
Jeg fik købt mig et par Leki stave, og har så hørt efterfølgende at de blir stjålet ofte :-(
Er der nogen gode råd til at sikre sådan nogle?
Brian Lund 12/12 2013 08:54
Sv: Stjæler folk?
Dem låser jeg fast sammen med skiene..!
Jeg ved godt at de ikke er super svære at stjæle selvom de er låst fast, men man kan dog trods alt ikke bare tage dem og gå.