Flemming Petersen skrev:
Spindleruv Mlyn i Tjekkiet kan godt anbefales, det er ikke et kæmpe stort sted, men der er masser af sne, god atmosfære, fin guide-service, billig mad og drikke, og er i det hele taget godt til en enkelt uge. Og så til det negative; jeg har selv været dernede i år og i 2003. Første år var rigtig godt, vi boede midt i byen, tæt på lifter og alting, hotellet hed Hubertus, og var rigtig godt. I år derimod boede vi på noget der hedder Moravenka, det kan under ingen omstændigheder anbefales! Vi var tvunget til ½-pension, forklaringen lød på at kro-mutter havde ansat en kok i vinterperioden, men jeg tvivler... Derimod tror jeg ikke hunden fik meget at spise, for dens mad blev serveret for os! Også værelset vi boede på var elendigt, godt nok var det shinet op med en omgang hvid maling. Men hvad hjælper det når brusekabinen er bygget ind i skunken, så man ikke kan stå oprejst i badet. Der var dug på sengen istedet for lagener, og den mikroskopiske skraldespand på værelset, blev ikke tømt i løbet af ugen. Begge gange har vi rejst med Boyford Rejser, og de har virkelig ikke haft styr på tingene, men det er begge gange lykkedes alligevel, utroligt nok... Konklusionen må være: Tag til Spindleruv Mlyn, men sørg for at bo tæt på centrum, og undgå for guds skyld ½-pension. Og kan du leve med generel forvirring, så tag med Boyford Rejser, ellers find en anden arrangør.