Skisæsonens sidste store udsalg: Spar op til 25%

Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Emil 27/03 2006 20:55

I forbindelse med den foregående tråd om snowboardere, synes jeg det kunne være interessant at høre lidt om skiløberes syn på Snowboardet og Snowboardere.

Fordomme?
Dem er der masser af. De holder pauser midt på pisten. De færdes altid i store grupper. De er unge, flabede, ubehagelige og ryger hash. De ødelægger pisterne. De ødelægger offpisten. Osv.
Hvor mange af disse holder rent faktisk vand?

Derudover synes jeg det kunne være interessant at påpege hvor meget vi skiløbere egentlig har at takke snowboardet og snowboardere for.
Snowboardets udformning, var det der lagde grunden til Carvingskien. Udviklingen var sikkert kommet alligevel før eller siden, men garanteret ikke så hurtigt.
Snowboarderne "genopfandt" essensen i det at bevæge sig på bjerget. Skiløbet var næsten druknet i konservatisme, men med snowboardet var det ligesom om det gik op for skiproducenterne og skifolket hvad det hele drejer sig om: Leg og at have det sjovt. Det var den udvikling der startede den produktion af freestyle- og freeride ski som vi ser idag, og som gør det muligt for selv moderat gode skiløbere at færdes på "hele" bjerget.

Jeg glæder mig til at høre jeres kommentarer!

Kommentarer:
Der er i alt 14 svar i denne forumtråd.

mlangdahl 27/03 2006 22:37

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Klart, vi ville ikke være snowboarderne foruden, og du glemmer den vigtigste bidrag de har givet, flügel er så vidt jeg ved kommet med snowboarderne og den vil jeg ikke være foruden;)

Mit største problem med snowboardere er at jeg ikke forstår dem, man kan næsten lige så meget på ski som snowboard, man kan komme lidt hurtigere ud i offpisten, men så flyder man også lidt mere og der er vel noget over at bevæge sig i sne til navlen... (skal indføres at jeg ikke selv står offpist endnu, så det er ren antagelser). I parken kan du med twintip ski gøre noget af det samme, og det er nemmere at lære at stå på ski, det er nemmere i lifterne og så ser det en del sejere ud.

Til fordommene... jo man ser ofte snowboardere ligge midt på pisten, men de er jo trætte(har hørt at det er en del hårdere at køre på snowboard af en der kører begge dele) selvfølgelig skal man køre ud i siden af pisten. Til det med at det er flabbede unge msk. så er det vel fordi det er typisk folk som kommer fra skater miljøet der står på board og der skal man jo helst have en, @!#$-dig/ du-rager-mig-en-skid attitude(og der kom fordommene virkelig på bordet)

Emil 27/03 2006 23:40

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Jeg sværger til mine ski, men har også kørt på snowboard i et par år. (Gør det såmænd stadig en sjælden gang i mellem). Og du har helt ret i at det er hårdere at stå på snowboard, især på transportstykker, kan man virkelig på krampe i den forreste læg! Deri finder man en del af forklaringen på snowboardernes flere pauser.

Mht. offpisten, så er der også en tendens til at skiene ikke kan blive brede nok for tiden. Endnu en ting der er arvet fra snowboardet. Men ja, det er nok nemmere som uerfaren at begive sig ud i offpisten på snowboard end på ski.

Mette 28/03 2006 10:27

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Selvom snowboarderne oprindeligt kommer fra skatermiljøet, holder den ikke rigtigt længere, idag er der jo mange forskellige typer, der står på snowboard. Og der er da ikke noget mere opløftende end at se folk på 40-50-60 år begive sig ud på boardet, det bliver man da i godt humør af! ;-)
Og jo, det kan da være træls, at de til tider skraber sneen i bunker, men så bliver det jo bare det mere spændende for os andre at køre på pisten :-)

Kenneth Andersen 28/03 2006 11:07

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Det eneste der er irriterer mig ved boardet, er når man rammer et af deres spor :)

Ellers så synes jeg snowboarderne ofte har fanget ideen ved at være ude på bjergene bedre, end skiløberne. Nemlig at ha' det sjovt og være social.

mlangdahl 29/03 2006 00:03

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Mette skriver:"Selvom snowboarderne oprindeligt kommer fra skatermiljøet, holder den ikke rigtigt længere, idag er der jo mange forskellige typer, der står på snowboard. Og der er da ikke noget mere opløftende end at se folk på 40-50-60 år begive sig ud på boardet, det bliver man da i godt humør af! ;-) "

Jeg vil godt understrege at dette er fordomme og at jeg inderst inde godt er klar over hvordan verden virkelig er, men man skal jo holde gang i den gamle rivalisering, ikke fordi den har noget form for seriøsitet, men for at have lidt at sige til sine kammerater som står på board. Det hele gælder om at have det sjovt og hele denne rivalisering underholder mig faktisk en del(ja jeg har en syg form for humor, men jeg synes det er lidt til grin)

Emil 29/03 2006 10:24

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

de fleste store steder har jo park, så jeg synes, det er parkerne der skal gøres bedre. så kan vi rigtige ;-)..skiløbere få vores pister i fred, hvilket man jo også ser feks i ValT. mit råd er : støt de skisportssteder som gør noget for boardere.

Ole Kannegaard 29/03 2006 19:38

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Hey
Jeg beholder mine ski på og beundrer snowboarderne og miljøet. 100% cool!!!!!!
Det eneste der skimæssigt tiltider kan irritere mig er når at de som der før er nævnt skraber sneen i bunker. Men ellers skal der være plads til alle.

Keep Cool !!!

Sanne 30/03 2006 10:10

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Ole skriver at det er irriterende at snowboarderne skraber sne i bunker.. det er jeg meget uenig i.(Jeg er selv en boarder (ung og uerfaren) men ryger hverken hash eller skater!!!) Nok kan man som boarder komme til at lave en lille bunke sne når man bremser, men det samme gælder for skiløberne.
Værrer er på de røde og sorte pister, for de uerfarene skiløber laver bunker af sne, og dem skal man slalome sig igennem, hvilket er pænt svært da de er uregelmæssige. Det ender dog tit i at jeg flyver eller køre et stykke på kanten, men køre tit over de store pukler og derved retter dem ud.
Har ikke noget imod skiløbere (kun folk der er hensynsløse både på ski og board) men vil ikke mene at det kun er boarderne der laver puklerne.

Kan desværre ikke sammenligne snowboarding med skiløbet, da jeg endnu ikke har lært at stå på ski. Men snowboardere har det fraktisk lidt hårdt på pisterne.
Transportstykker er et helved, hvis de er for lange og har en tendens til at gå op af kan det tit være svært at komme hele vejen igennem. Især når der står et par skiløbere midt i det hele og spærrer vejen (har jeg oplevet et par gange) og så kan det være svært at få fart på igen.
Lifterne er abselut ikke designet til snowboarder, og altid når jeg står i kø, kommer der et eller andet fjols kørende hen over mit board for at komme forbi. Ser da ikke skiløbere køre hen over hinandens ski..?? Stangen til at sætte skiene på er mig heller ikke meget behjælpelig i lifterne, ved ikke med andre, men syntes at det er meget hårdt for fødderne og benene hvis liften er lang.
Men alt alt, syntes jeg at i skulle tage at beundre snowboard løberne når de komme forbi, ligesom jeg gør med skiløberne.
At de sidder mid på pisterne, er vel fordi de ikke ved bedre.. har set mange skilære stille deres elever (både snowboardere og skiløbere) mid på pisten, så det kan være at de har det derfra.

Men gelm ikke at skiferie går ud på at have det sjovt alle sammen, på trods af vore forskellige brædder og nationalitet.

Jeppe Johansen 30/03 2006 19:37

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Jeg syntes tråden er kørt helt af sporet.
Det ville være rart med en saglig debat, som alt i alt kunne hjælpe os alle til at opfører os bedre på pisten.
Det er F.eks. rart med Sannes indlæg, da det sætter perspektiv på snowboardernes problemer ved toppen af lifter (ikke noget jeg personligt havde skænket en tanke).
Jeg startede debatten om det med at sidde på pisterne, i håb om at folk ville tage kritikken til efterretning. I stedet har det udviklet sig til en diskusion om, hvem der sidder mest på pisterne.
I stedet for at bruge plads på at kaste mudder, så brug den dog på saglig kritik og konstruktive forslag.


Mvh. Jeppe

Emil 30/03 2006 22:29

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Jeppe,

Jeg synes faktisk ikke debatten på nogen måde er kørt af noget som helst spor. Det var ikke et "færdselsregler-og-lad-os-få-det-godt-sammen"-indlæg jeg lavede - jeg spurgte derimod om skiløberes (for der er stort set ikke andet på skisport.dk) syn på snowboardere. Fordomme, oplevelser osv.?
Og sådanne indlæg er der kommet mange - og der må gerne komme flere. Giv bare jeres mening til kende!

Anna 06/04 2006 19:43

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

word up til Sanne!

Umulius 12/04 2006 09:51

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Den lyd jeg hader mest i verden er når en snowboarder bremser ude af kontrol. Så beder jeg en lille bøn og håber på det bedste.

Jeg synes generelt snowboardere har mindre styr på deres hastighed end skiløbere og det gør mig ind imellem bekymret for hvornår jeg får en snowboarder i nakken.

Beklager... Men det gør altså, at jeg er jævnt fordomsfuld overfor snowboardere.

Jakob 04/06 2006 02:21

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Nu er det vidst min tur...
Jeg tror at de fordomme med, at boardere ryger hash og er til at slå, hører 90'erne til. Mange forskellige segmenter kører nu snowboard, og derfor er attituden røget.
Snowboard ødelægger måske pisten og sidder lige der hvor vi skal køre. MEN! Jeg syntes stilen generelt er federe. Mange skiløbere er tudegrimme (gear), og plover pisten op. (ligesom snowboard)
Ergo tror jeg ikke at der i dag er den store forskel på "os" og "dem". Vi skal bare respektere hinandens gode sider, men også de dårlige. For så slemme er de der snowboardere altså ikke...Mere.

Saalbach rules!
Jakob

Michael 21/04 2006 17:29

Sv: Snowboards og Snowboardere - Fordomme og Fordele

Umulius: Der er da mindst ligeså mange skiløbere der ikke har styr på det.

Der er flere der har nævnt det med puklerne på pisterne. Som Sanne sagde, så hjælper snowboarderne faktisk med at jævne dem ud når de bremser. Skiløberne derimod kører uden om puklerne og sprøjter sneen op på puklerne, så de bliver større og større gennem hele dagen.

Jeg har kun stået på snowboard 2 dage og det er da meget sjovt. Men jeg kan ikke forestille mig en fordel på snowboard udover i pudderet.

Find tilbud på skirejser

Gå til toppen