Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Viktor Hvid Andersen 31/03 2017 16:14
Hej
Lørdag den 8. april tager jeg afsted på skiferie med 2 kammerater. Valget er faldet på Sölden, da det eftersigende skulle være det område i Østrig med mest sne på denne del af året.
Spørgsmålet er så om der er nogle der har været dernede på det seneste og kan berette om sneforholdene.
Brian Lund 31/03 2017 16:33
Sv: Sneforholdene Sölden
Jeg var der i lørdags, om eftermiddagen var sneen let optøet helt oppe på gletsjeren selvom temperaturen var lige under frysepunktet hele dagen. Alle pister var åbne, men jeg kan se at de har måttet lukke de nederste pister ned til Gaislachkogel mens nedkørslen til Giggijoch er åben endnu, men jeg kan kun forestille mig at de også må lukke snart.
Sneen var blød over alt, jo længere nede jo blødere, nogen pister var alligevel rigtig fine at køre på, men de steder hvor der kom mange folk var der om eftermiddagen massive pukler og piste 30 ned fra gletsjeren kostede nogen kræfter i lårene da den havde en masse pukler der gik tværs over pisten det meste af vejen ned (som om der lå store træstammer på tværs under sneen).
De bedste pister var alle dem på gletsjeren undtaget den røde under stoleliften. Schwarzkogel og piste 12, 13, 14 og 15 ved Giggijoch var også fantastiske.
André 06/04 2017 11:00
Sv: Sneforholdene Sölden
Se eventuelt denne friske reportage fra området: https://www.facebook.com/skisportdk/videos/10154429982661961/
Den summer det rigtig godt op :)
Mvh. André