Frankrig
Italien
Sverige
Østrig
Schweiz
Tyskland
Weekendski
Henrik 10/01 2005 20:42
Jeg skal på skiferie for første gang, og jeg har lidt skrøbelige knæ.Er der nogen, som har nogle gode tips og forholdsregler ang. knæ? Jeg skal iøvrigt til Avoriaz, er det et godt sted?
Mark 10/01 2005 21:21
Sv: skrøbelige knæ
Hej Henrik!
Først vil jeg lige sige at Avoriaz er et kæmpe og dejligt sted. Som HELT nybegynder er det måske lidt synd at man ikke får udnyttet hele området på 600km. Men tæt på selve avoriaz by, der findes der nogle gode nybegynder områder - Så har man ikke så langt hjem hvis man har glemt noget, eller er helt smadret.
Ang. dine knæ, så er det vigtigt at varme op. Da du er nybegynder kan der komme nogle farlige vrid i dit knæ, og har du varmet op, så er der mindre chance for at forvride/forstrække det.
En anden faktor det drejer sig om løse bindinger. For ikke at få vrid i dine knæ, så er det MEGET!!!! Vigtigt at dine bindinger er løse. Husk at gør udlejeren opmærksom på dette - Eller også er der vel en person som kan finde ud af at gøre dem løsere?
Til sidst men ikke mindst, så er et knæben perfekt!. Ikke mindst så holder den dit knæ varmt, men den modvirker selvfølgelig også vrid. Der findes mange forskellige knæbind, men det bedste jeg har støt på er sådan et med jernstivere i siden.
God tur!
Mark Brinkler
Claus 10/01 2005 22:01
Sv: skrøbelige knæ
Mark har fuldstændig ret! At varme op + et knæbind kan virkelig være godt. Jeg har selv meget dårlige knæ og bruger selv knæbind, hvilket både holder varmen om knæet og støtter op om knæet, hvis du skulle komme ud i nogle ydre stillinger (Hvis man kalder det det. Håber du forstår).
En anden ting, er at jeg synes du skal gå på apoteket og købe noget der hedder IBOTOP. Det er rigtig godt at smøre ind på og rundt om knæet, når du er kommet hjem fra en lang dag i sneen. Det er noget smørelse imod muskel- og ledsmerter. En god idé er også at smøre det godt og grundigt ind rundt om og på knæet lige inden du skal ud og køre.
Håber det hjalp lidt...
Sophie B 10/01 2005 23:02
Sv: skrøbelige knæ
Jeg har også et ret dårligt knæ efter for meget sport, da jeg var i voksealderen.
Så jeg var forberedt på, at ski og snowboard nok ikke var det bedste for knæet, men har haft forbløffende lidt problemer!
Det har mest været i liften, når man sidder og bliver kold, det giver jo lidt sig selv - man gi'r den totalt gas og bliver meget varm og så sætter man sig helt musestille bagefter i frostgrader. Så måske et knæbind vil hjælpe, så knæet ikke bliver helt så koldt på vej op.
Sidst men ikke mindst - sørg for at kontrollere dine bindinger, vil du være på den sikre side, så kør med dem lidt løsere end "normalt". Er dine bindinger OK, burde det ikke være et problem på pisten. I offpiste/løs sne kan du risikere at skien hænger fast i sneen og dermed får bindingerne sværere ved at udløse, hvis du f.eks. ikke har så meget fart på - og det er IKKE sjovt at ende med hovedet ned af pisten i blød sne med ski og knæ der vrider hver sin vej uden at kunne komme ud af bindingen - og jeg taler af erfaring!! Det kostede faktisk et helt år før knæet blev normalt igen, så jeg kan kun anbefale du tager din forholdsregler.
Sophie
Kim Leon 11/01 2005 03:05
Sv: skrøbelige knæ
Skiferie planlægges med motion/styrketræning et halvt år i forvejen. Således undgås det (næsten) at få skader. Hvis dine muskler og sener rundt om knæet er ekstra stærke holder de bedre på knæet.
Desuden giver motion også den fordel at du kan give den gas hele dagen.
Kim
Dan 11/01 2005 15:46
Sv: skrøbelige knæ
Jeg er helt enig med Kim. En ordentlig grundkondition og specik ski-træning er meget afgørende for at undgå skader og få fuldt udbytte af en skiferie. Man bruger nogle muskler som man ikke bruger i dagligdagen, så hvis man ikke er i ordentlig form bliver man hurtig træt og det er herved at skader opstår.
Ibotop bør ikke bruges før man skal ud at stå på ski(eller nogen anden form for sport) Det gør at man ikke kan mærke hvis der er noget galt. HUSK AT LYTTE TIL DIN KROP. Stop hellere en time før hver dag, så får du noget ud af hele ferien.
Claus 11/01 2005 16:59
Sv: skrøbelige knæ
Ang. Ibotop.
Min læge fortalte mig at jeg skulle smøre det på før og efter jeg har dyrket sport. Men det skal man vidst ikke så... godt nogle kan rette mig (min læge) :)
Mads 12/01 2005 13:46
Sv: skrøbelige knæ
Ring til 540shop i København, de har fys. tilnyttet, han vil kunne være behjælpelig..
eller skriv dem en mail.
www.540shop.dk