Jesper Nielsen skrev:
Hej alle skientusiaster - nu skal vi ENDELIG snart høre den knasende lyd under skiene på pisten eller mærke den svævende fornemmelse i off-pisten - glæder vi os? JEG gør i hvert fald.
Nå til sagens kerne.
Har efterhånden læst rigtig mange råd om valg af ski på disse sider, men alligevel synes jeg ikke rigtig at det lige rammer mine behov 100%. Måske I kan hjælpe mig også :-)
Er 31 år, 178cm høj, 73kg og har stået på ski i 6-7 år. Startede sent ja, men har været afsted 2 eller 3 gange hver eneste år siden. Jeg er meget grænsesøgende og søger off-pisten til hver en tid når terrænet tillader det. Jeg kører pt på Völki P50 hvilket jo ligefrem ikke er en off-piste ski, hvilket godt kan være grunden til at jeg til tider synes at en smule svært at manøvrere i dyb sne.
Jeg ved ikke særlig meget om ski men jeg vil ikke direkte gå efter en off-piste ski, men absolut en ski der vil gøre det nemmere for mig at køre off-piste.
Har nogen gode råd eller idéer til valg af ski. Det nærmeste jeg kan komme på noget jeg skal prøve er en B2 - lyder det rimeligt?
På forhånd tak for svarene (og de andre ret gode svar rundt omkring andre steder i dette forum)
Jesper