Jeppe Søgaard skrev:
Hej skientusiaster
Jeg skriver en mail, da jeg ikke kan få brevkassen til at virke.
Ens valg af nye ski afhænger jo af flere variable, men de skemaer der findes på nettet tager kun hensyn til variablen vægt.
Hvad er din personlige vurdering, når jeg vejer 75 kg. og betegner mig selv som øvet (knap 20 uger på ski).
Jeg ønsker en ski der kan køres aggressivt på pisten med relativt korte sving (det flotte skiløb, hvor det ene sving lynhurtigt starter det næste sving), men med høj fart.
Spørgsmålet vedr. skilængden og stivheden ud fra ovenstående variable.
På forhånd tak
Mvh Jeppe Søgaard (19 år)