Jakob skrev:
Hejsa og godaften
Jeg er en ung fyr på 27 år, der er ved at samle folk sammen til en skitur til Bad Gastein i uge 6.
Jeg har reserveret et par lejligheder, og har fortrinsvis adspurgt venner/veninder, om de ville med, men pga. pt. lavt antalt tilmeldte, er der plads til et par personer "udefra".
Vi foretrækker jævnaldrende deltagere!!
Turøkonomien er fornuftig (lejlighed ca. 1.800 kr. pr. næse for 1 uge), hvortil kommer transport, som vi forventer at gennemføre vha egne biler.
Forplejning vil være en blanding af "lav selv" og restaurant/købemad. Skileje og liftkort kender jeg ikke omkostningen for, men måske du selv har ski...!
Afrejse 31/1-09 og hjemrejse 7/2-09.
Der er tale om et 4-stjernet lejlighedskompleks.
Da vi gerne snart vil have booket, skal vi have en tommel-op fra dig/jer, såfremt det kan have interesse, senest fredag den 9/1-09. Derefter kan vi skrive/tale sammen om, hvad der kan findes ud af!
God skisæson! / Jakob